Viljens mysterium

Ved ph.d. Kasper Lysemose

Viljen former vores liv, f.eks. når vi tilskriver skyld og ansvar eller påtaler, at “man jo kan, hvad man vil”. Og det er på ingen måde noget nyt: Den europæiske kultur har gennemgået dybe erfaringer med viljen gennem i hvert fald to årtusinder.

Ved kristendommens begyndelse erfarede Paulus, at “det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. På højdepunktet af den europæiske oplysning erklærede Kant, at “intet kan siges at være uforbeholdent godt andet end en god vilje”. Og foran tærsklen til 2. Verdenskrig udbredte Leni Riefenstahl Hitlers nationalsocialisme i propagandafilmen Viljens triumf. Alligevel er viljen forblevet et mysterium.

I løbet af denne forelæsningsrække vil vi undersøge det mysterium, som viljen som begreb og fænomen udgør. Under hvilke omstændigheder blev begrebet om viljen skabt? Og hvad er det sidenhen blevet brugt til?

Har man lyst kan det anbefales at læse Hannah Arendt: Åndens liv (Klim 2019), hvis anden del handler om viljens idéhistorie.

1. Aristoteles om menneskets magt

2. Augustin om viljens synd

3. Thomas Aquinas om vilje og forstand

4. Kant om viljens lov

5. Kierkegaard om viljens enhed

6. Nietzsche om overmenneskets vilje til magt