Kvinder i antikken Dæmoniske, magtfulde, guddommelige

Ved cand.mag. Liv Carøe, cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og mag.art. Ulla Rald

Antikkens mennesker var dybt optaget af kvindens ’natur’, potentiale og rolle i samfundet. Kvindeskikkelser fra antikken går fra den frugtbare moderskikkelse til den hævngerrige furie og den kyniske magtspiller.

Over 5 forelæsninger studerer vi meget forskellige kvindeskikkelser fra mytologien, litteraturen og den politiske elite i antikkens Grækenland og Rom og trækker tråde frem til vor tid. Vi vil undervejs forsøge bedre at forstå fortidens mennesker – og måske også vor egen tids forestillinger om mænd og kvinder.

Medusa forvandlede mænd til sten og fik hovedet hugget af. Medea dræbte sine egne børn for at tage en grusom hævn over sin ægtemand, som giftede sig med en anden.  Livia blev beskyldt for at slå Augustus’ arvinger ihjel, så vejen var banet for, at hendes egen søn kunne blive kejser af Rom - men hun blev også guddommeliggjort efter sin død. Samtidig er modergudinder blevet dyrket igennem årtusinder som tegn på frugtbarhed, moderskab samt legemliggørelse af Jorden. Mange navne kendes de under f.eks. Magna Mater, Kybele og Gaia. Jomfru Maria bliver den nye store moder i kristen tid.

1. Medusa (LC)

2. Medea (HHH)

3. Livia og de guddommelige kejserinder (LC)

4. Agrippina (UR)

5. Magna Mater og Jomfru Maria (UR)