Enevældens Danmark 1660-1849

Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, KU

Under enevælden befinder Danmark sig i overgangen mellem feudal middelalder og moderne stat. Mens man holder fast på traditionelle forestillinger om Gud, konge og samfund, indføres embedsværkets professionalisering, den offentlige opinion, landboreformerne og skolesystemet, som tilsammen peger frem mod nutiden.

Enevælden indførtes i 1660 ved et statskup. hvor kongen fik al magt. Hvad betød enevælden for hof og centraladministration, for kirke, hær, borger og landsbybonde, og for handel og kultur? Vi følger Danmarks udvikling lokalt og internationalt frem til enevældens afskaffelse ved en fredelig revolution i 1849.

1. Enevældens idé og Danmarks enevældige konger

2. Adelsvældet med svenskekrigene frem til statskuppet i 1660

3. Kongelov og centraladministration

4. Kulturliv og kirke, pietisme og censur

5. Kolonier, kompagnier, slaver og florissant handel

6. Hær og flåde, landbrug, landbosamfund og stavnsbånd

7. Oplysningen fra Holberg til Struensee

8. Landboreformer, skolereformer og liberalisering

9. Danmark, Napoleon og Wienerkongressen

10. Guldalder, politisk nationalisme, enevældens fald og dens arv