Ved arkæolog, cand.mag. Frederik Friis Lange, Københavns Museum
Københavns forhold til havet er ikke blot en fortælling om handel og skibsfart, men også om byens ekspansionstrang, dens århundreder lange erobringstogt vendt imod havet. I dag står lige knap en tredjedel af byen på opfyldte arealer, og mange af Københavns mest kendte pejlemærker såsom Kastellet, Amalienborg, Nyhavn, Børsen og selveste Christiansborg står oven på land, som Københavnerne måtte rejse ud af havet. Og mere bliver fyldt på hver dag.
Fortællingen om Københavns landindvindinger er også en historie om skiftende tiders ønsker til og behov for, hvad København skulle være: Kongebolig, fæstning, hjemstavn for adelen, flådebase, industrihavn, rekreativ moderne storby og værn mod klimaændringer. Hver eneste landvinding blev søsat med højde forventninger og stødte ind i en hård virkelighed tilsat en dramatisk cocktail af bureaukratisk uduelighed, folkelig uvillighed og kongelig arrogance.
Over to forelæsninger vil vi se på, hvordan København har rejst sig ud af havet, fra de første landudvidelser ved Gammel Strand og helt op til de moderne klimasikringer.
Holdinfo
Hold: 1017
Startdato: fredag d. 9. maj 2025
Slutdato: fredag d. 16. maj 2025
Tidspunkt: Kl. 10:00 - 11:45
Varighed: 2 fredage
Alle undervisningsgange
fredag d. 9. maj 2025 Kl. 10:00 - 11:45
fredag d. 16. maj 2025 Kl. 10:00 - 11:45
Sted: Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 Kbh K Lokale: Museums sal
Pris: Kr. 320,-
Relaterede hold