Historie

FREDERIKSSUND - Frederik d. 3. fra afmagt til enevælde

Ved ph.d. historiker Lars Christensen

Han skulle ikke have været konge og blev i stedet en brik i sin far Christian 4.s storpolitiske spil. Det førte til en post som ærkebiskop i Bremen, men også til en livslang konflikt med Sverige. Da han alligevel blev konge, lykkedes det gennem målbevidst, taktisk og kynisk arbejde at vriste sig løs af adelens dominans, og da chancen bød sig i 1660, greb han hele magten som enevældig konge. Den eneste konge i Europa, der satte enevælden på papir i Kongeloven. Undervejs var alt nær gået tabt i Karl Gustav-krigene, men med de bevingede ord ”jeg vil dø i min rede” holdt kongen ud, da det så sortest ud. Frederik 3. var indadvendt, men han elskede også fest og kunst, og han interesserede sig levende for videnskab. Foredraget tegner et billede af Danmarks solkonge sat ind i samtiden.