Italiens historie Fra begyndelsen til vor tid

Ved mag.art. Wolfgang Karl

Italiens historie er som en gigantisk fresco af Michelangelo, en dramatisk opera af Verdi, en helaftensfilm af Federico Fellini - eller, mere nøgternt, som Det Østrigske Kejserriges kansler Metternich bemærkede i 1814: ”Italien er kun et geografisk begreb!”. Dette udsagn kan siges at have været sandt i en meget lang tid, men er også kun halvdelen af historien.

På Italiens jord har udspillet sig en hel verdenshistorie! Over otte forelæsninger forsøger vi at fortælle Italiens mangfoldige historie.

1. Geografi, gamle legender og historiens begyndelse: Italiske folk, etruskere, grækere, gallere, fønikere, latinere og romere. Roms herredømme over Italien – som republik og som kejserdømme (ca. 1000 f.v.t.-400 e.v.t.)

2. Folkevandringstiden: Riget går under – Pavedømmet består: Hunner, goter, langobarder, byzantinere, frankere, arabere og normanner i Italien (ca. 400-900)

3. Middelalderen: Italienske Paver, tysk-romerske Kejsere - og Dante. Investiturstriden. De store bystater Venedig, Siena, Firenze, Milano, Rom, Napoli m.fl. Huset Hohenstaufens episke historie og dramatiske undergang. Pavernes ’babyloniske fangenskab’ i Avignon. Pesten og senmiddelalderens nye kulturelle vinde (ca. 900-1400)

4. Quattrocento og la rinascità: Det store opbrud! Kulturel blomstring og nye magtforhold. Den italienske renæssances store perspektiver. De italienske stater mellem Habsburg og Bourbon. Sacco di Roma 1527 og Renæssancens ende. Katolsk kirkereform, modreformationen og katolsk Barokkultur. Stagnation (1400-1700)

5. Goethe og Napoleon: Længslen efter antikken og revolutionens ankomst i Italien. Goethes eksemplariske dannelsesrejse til Italien 1786-88. General Bonapartes episke sejre i Norditalien og italienske republikker efter fransk forbillede. Det napoleonske kongerige Italien, moderniseringer og røverier. Den italienske nationalfølelses oprindelse (1700-1815)

6. Efter Wienerkongressen: Er Italien kun et geografisk begreb? Idéen om Italien, nationalisme og romantik. Thorvaldsen, H.C. Andersen og de danske kunstnere i Italien. Huset Habsburg dominerer - igen. Den mislykkede revolution i 1848. Usikker restauration af de gamle forhold (1815-1850)

7. Risorgimento: Nationalstaten som frelse. Kong Vittorio Emanuele, førsteministeren Cavour, folkeføreren Garibaldi – og Napoleon d. 3. Italiens eventyrlige samling. Kongeriget Italien som europæisk magt i imperialismens tidsalder (1850-1900)

8. Magtpolitikkens fristelser og høje pris. Verdenskrige og katastrofer. Futurisme og D´Annunzio. Mussolinis fascisme. Fra imperio og ’spazio vitale’ til europæisk samarbejde og Romtraktaterne som grundlæggelse af vore dages EU. Det moderne Italien (1900-2000)