Tid og Rum i det gamle Ægypten

Ved cand.phil. Mette Gregersen og cand.mag. Louise Alkjær

Ægypterne havde stort kendskab til og forståelse for det område, de beboede – ikke blot de fysiske elementer såsom Nilen, de dyrkede områder, oaserne og ørkenerne; men de havde også delvist afkodet Universet. I templer og grave findes astronomiske lofter med afbildninger af månens cyklus og solens daglige gang, og de øvrige himmellegemer i form af planeter kendte man også.

Over for den videnskabelige tilgang til himmellegemerne eksisterede også en tro på en Underverden, hvor solguden Re befandt sig om natten i sin båd omgivet af såvel venligtsindede væsener som fjender, indtil solopgangen fandt sted på det rette tidspunkt. Meget sofistikeret er de to former for ’evighed’, som de havde udtænkt: Den dynamiske ’Neheh’ og den statiske ’Djet’.

I løbet af denne forelæsningsrække vil vi undersøge og belyse disse forskellige dele af ægypternes verdensbillede inklusive deres kalender og geografi.