Tyrkiets historie Fra Atatürk til Erdoğan

Ved lektor og tidl. direktør ved Det Danske Institut i Athen, dr.phil. Mogens Pelt, KU

Som bro mellem Vesten og Mellemøsten har Tyrkiet gennem de seneste hundrede år spillet en enorm rolle. Som en stor sekulær nationalstat med NATO-medlemskab, men med en overvejende muslimsk befolkning, har landet på mange måder været ulig alle andre i historien.

Ved udgangen af 1. Verdenskrig var det tidligere så mægtige Osmanniske Rige så svækket, at det ikke kunne holde sammen på sig selv længere. I stedet opstod ud af ruinerne en nationalstat, forsøgt opbygget som en moderne republik, grundlagt af den tidligere officer Mustafa Kemal Atatürk. Landsfaderen Atatürks ’kemalistiske’ politik var funderet på sekulære institutioner, en afvisning af religiøse autoriteter i det politiske og offentlige liv og en modernisering af samfundet.

Selvom tyrkisk politik har været omskifteligt og til tider kaotisk med en række militærkup, har denne strømning været dominerende indtil de seneste årtier, hvor en ny politisk bevægelse under Recep Tayyip Erdoğan har gjort op med dele af kemalismen og ført landet i en mere traditionalistisk, religiøs og autoritær retning.

Over fire forelæsninger belyser vi udviklingen fra grundlæggelsen af republikken til i dag med særligt fokus på forholdet mellem politisk ideologi, magt, religion og samfundsudvikling.

1. Fra imperium til nationalstat: Befolkningspolitik og visioner

2. Atatürk erobrer magten: Demontering den osmanniske stat, opbygning af den nye stat og Atatürks modstandere

3. Demokratisering og militærkup

4. Erdoğans Tyrkiet: Brud og kontinuitet