Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Historie

Verdenskonflikten 1931-45

Ved mag.art. Wolfgang Karl

Årstallene i titlen på disse weekendforelæsninger overrasker måske, for vi er så vant til at tænke på 2. Verdenskrig som en krig, der begyndte i 1939 og sluttede i 1945. Men måske skal vi snarere tænke på 1939 som begyndelsen på det, der også er blevet kaldt ”den sidste europæiske krig” – kulminationen på en global konflikt, der allerede havde raset mere lokalt flere steder i Asien og Europa?

Den store verdenskonflikt blev akut, da den økonomiske krise efter Wallstreet-krakket i 1929-30 lammede de demokratiske magter, der havde sikret en form for fred og kollektiv sikkerhed efter 1. Verdenskrig. Den begynder i Østasien med Japans invasion og annektering af Manchuriet i 1931, og fortsatte med Italiens og Nazitysklands intensiverende angreb på status quo op gennem 1930erne.

Samtidigt blev det efterhånden klart, at der under det hele var opbygget en ideologisk konflikt mellem hhv. demokratiske og autoritære politiske systemer og verdenssyn, som måtte ende i en form for ’verdensborgerkrig’ både mellem staterne og internt i en række lande.

Epoken markerer også den sidste fase af den klassiske imperialisme og i 1941-1945 var der tale om en ægte verdenskrig som inddrog næsten alle lande verden rundt – og som fik sin fortsættelse i en ny ideologisk verdenskonflikt: Den Kolde Krig.

Verdenskonflikten 1931-45
Japansk magasinforside, 1937

Holdinfo

Hold: 1023

Startdato: lørdag d. 17. januar 2026

Slutdato: søndag d. 18. januar 2026

Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00

Varighed: lør-søn

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
lørdag d. 17. januar 2026 Kl. 12:15 - 16:00
2. undervisningsgang
søndag d. 18. januar 2026 Kl. 12:15 - 16:00

Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet (2. sal)

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.