200 års pastelmaleri. Fra Rosalba Carriera til Edgar Degas Fra Rosalba Carriera til Edgar Degas

Ved mag.art. Birgitte Zacho

Hvad har Edgar Degas’ hvirvlende balletskørter og rokokoens forførende blikke med hinanden at gøre? Pastel! Farvekridt, som næsten ikke er andet end ren farve. Vi skal gennem 200 års ren farve. Fra rokokoens hurtige portrætter til impressionismens begejstring over pastellernes evne til at skildre en verden rig på farver.

Pastelmaleri - eller pasteltegning, som der oftest er tale om - er en helt særlig teknik, som giver vidunderligt rene farver på fladen. Leonardo da Vinci og andre renæssancekunstnere brugte pastelfarver til deres tegninger, men det var først i det 18. og 19. århundrede, at teknikken virkelig blev populær og blev brugt til egentlige værker.

Rokokoens portrætmalere som Rosalba Carriera og Maurice Quentin de La Tour brugte den til at fange hurtige, indtagende portrætter, som virker både friske og umiddelbare. Det var også i denne periode, at man fandt ud af at raffinere teknikken til at være meget mere end bare tegning med farvekridt, som Jean Etienne Liotards værker er et bevis på.

I 1800-tallet, hvor forståelsen af farver og kunstens evne til at skildre en farverig verden bliver centrale, er pastel det helt rigtige medie, som især impressionisterne kastede sig over. Fladen udforskes af kunstnere som Eduard Manet og Mary Cassatt, mens Edgar Degas med pastelkridtet kunne fange bevægelsen i balletdansernes hvirvlende skørter.