Ægte, falsk eller midt imellem?

Ved fhv. direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, postdoc, MA Flemming Friborg, professor em. dr Jørgen Wadum og seniorforsker ph.d. Cecilie Brøns, Ny Carlsberg Glyptotek 

Over tre forelæsninger belyser tre af Danmarks førende forskere på området begrebet autenticitet og dykker ned i de mange forhold, der er med til at værdisætte kunst og kulturarv. Hvilke kræfter er på spil, når verden (måske) står overfor en nyopdaget Leonardo da Vinci, hvordan spiller ny teknologi ind i bestemmelsen af en ægte Rembrandt, og hvorfor har vi så svært ved at give slip på idéen om den marmorhvide fortid, når Glyptotekets forskning viser en noget mere farverig antikken.  

Program:
1. Ægte, falsk eller midt imellem? Om kunstekspertise før og nu – fingerspitzgefühl møder højteknologi
Eksperter bedømmer, om et kunstværk er en ægte Vermeer, Jorn eller Pollock, og afgør dermed dets markedsværdi. Men kriterier og metoder er vidt omdiskuterede, og selv de snedigste algoritmer kan tage fejl. Vi ser på metieren ’kunstekspert’ i dag med særligt fokus på to vilde eksempler: Wildenstein-Plattner-Instituttets monopol på Claude Monet og den sensationelle historie om opdagelsen af en ægte Leonardo da Vinci – måske. (FF)

2. Alle jagter Rembrandt. Hvordan moderne teknologi skriver kunsthistorie
Det første katalog over Rembrandts malerier blev udgivet i 1836 og indeholdt hele 588 værker. Dette katalog, skrevet af en kunsthandler, markerede begyndelsen på en lang række publikationer, hvor opdagelser og nye indsigter gradvist har ændret antallet af værker tilskrevet Rembrandt, helt frem til i dag. Moderne forskning har siden reduceret antallet af bevarede malerier til blot 250-350. Forelæsningen undersøger skiftende syn på kunstneren Rembrandt, samt hvordan en international og tværfaglig analyse søger at objektivere og forstå, hvad der kan tilskrives Rembrandts egen hånd, og hvad der må betragtes som kopier eller senere variationer. (JW)

3. Hvide ånder mod spraglede guder. Glyptotekets forskning i antikkens farverige fortid
Vi ved nu, at antikkens græske og romerske skulptur ikke var marmorhvid, men bemalet i stærke farver. Arkæologisk og idéhistorisk fortrængning af antikkens polykrome skulptur skabte en sejlivet myte om åndelig renhed i klassisk kunst. Moderne teknologi har haft afgørende betydning for en total revurdering af et vestligt kulturideal – men det er stadig en ilde hørt sandhed. (CB)