- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1860
Kunst, arkitektur og design
Designeren Arne Jacobsen
Ved cand.arch. og MA Henrik Lund-Larsen og arkitekt og designer Thomas Dickson
Med utallige designklassikere og ikoniske bygninger på CV’et, er Arne Jacobsen én af det 20. århundredes største danske navne. Han begyndte at sætte sit præg på den danske designscene i perioden fra slutningen af 1920’erne, hvor de radikale idéer om funktionalismen brød ud. Mange ’ismer senere i 1960’erne afsluttede han sit oeuvre med brutalistiske huse og flowerpower-møbler. Med udgangspunkt i bogen Designeren Arne Jacobsen (Gyldendal, 2023), markerer vi 90-året for opførelsen af ét af ikonerne, nemlig Bellevue-teatret, med denne forelæsningsrække afholdt i selve teatret. Vi skal høre om hele Jacobsens liv og værk – fra villaerne over stolene til de internationale gennembrud.
- 1930’erne (TD)
Som ung nyuddannet arkitekt åbner Arne Jacobsen sin egen tegnestue i Gentofte. Her tegner han en lang række villaer og deltager i konkurrencer. Nogle af de mest markante er utvivlsomt de to rådhuse i Århus og Søllerød/Rudersdal. Som typisk i tiden blev al inventaret også tegnet til husene og snedkereret på lokale værksteder. Lamperne blev skabt og blæst i glas i de antal, der var behov for – først langt senere kom serieproduktionerne. - 1940’erne (HL-L)
Grundet krigen ebber opgaverne ud. Byggeopgaver bliver afsluttet og nye knapt begyndt. Arne Jacobsen og hans nye kone Jonna etablerer sig i Stockholm med en hel ny beskæftigelse: Nemlig tekstildesign. Jonna Jacobsen var uddannet kattuntrykker og sammen skabte de som makkerpar en lang række fortryllende tekstiler hovedsagelig med indtryk fra den fredfyldte svenske natur. - 1950’erne (TD)
Med sin nye viden om, hvordan et tekstilt motiv virker når det udfoldes som gardin eller hænger stramt på en væg, skaber Arne Jacobsen en stol, hvor mellemrummet betyder lige så meget som selve stolens kontur. Stolens motiv er blomsterhavet oversat til krydsfiner og nærmest synonym med designeren: Nemlig myren. Som en midaldrende mand på 52 år bevæger Arne Jacobsen sig for alvor mod en succesfuld designkarriere. Den lange række af ikoniske møbler er ikke længere forbeholdt en enkelt bygning, men henvender sig til et verdensmarked. - 1960’erne (HL-L)
60’erne er velfærd og opbrudstid kulminerende med ungdomsoprør. Arne Jacobsen følger med – hans tegnestue er nu en stor europæisk aktør med kontorer i Storbritannien, Vesttyskland og selvfølgelig i Danmark. Designmæssigt bryder han ud af sin ham og omfavner både flowerpower og cylindre, som han bruger til at skabe alt stole, kaffekander, vandhaner og tekstiler.
Holdinfo
Hold: 1860
Startdato: tirsdag d. 19. maj 2026
Slutdato: tirsdag d. 9. juni 2026
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00
Varighed: 4 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 19. maj 2026 Kl. 10:15 - 12:00
tirsdag d. 26. maj 2026 Kl. 10:15 - 12:00
tirsdag d. 2. juni 2026 Kl. 10:15 - 12:00
tirsdag d. 9. juni 2026 Kl. 10:15 - 12:00
Sted: Bellevue Teater, Strandvejen 451, 2930 Klampenborg Lokale: Øvre bar
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online