- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1815
Gertrude Stein Den legendariske kunstnerkreds i Paris
Ved mag.art. Rasmus Chr. Olsen
Gertrude Steins soiréer i Paris i 1920’erne er legendariske. Der mødtes kunstnere som Pablo Picasso, Guillaume Apollinaire, Ernest Hemingway, Henri Matisse og F. Scott Fitzgerald og udfordrede tidens normer. I årene efter 1. verdenskrig blev hendes hjem et samlingspunkt for den såkaldte “Lost Generation” – en kreds af kunstnere og forfattere, der søgte nye måder at forstå verden på ovenpå krigens rædsler.
Hos Stein opstod et unikt rum for eksperimenter, samtaler og modige brud med traditionerne. Her blev modernismen formet gennem intense diskussioner, venskaber og kunstneriske sammenstød. Maleriet, litteraturen og sproget selv blev gentænkt, mens gamle former blev opløst, og nye udtryk tog form. Denne forelæsningsrække vil primært omhandle billedkunsten.
Over to fredage dykker vi ned i Steins centrale rolle som en samlende figur, samler og katalysator i et ekstremt kreativt miljø. Samtidig tegnes et overordnet billede af det parisiske kunstmiljø, hvor caféer, atelierer og saloner blev arnesteder for en kulturel revolution.
Oplev historien om en kvinde og en kreds, der ikke blot fulgte tiden – men skabte den.
Holdinfo
Hold: 1815
Startdato: fredag d. 4. december 2026
Slutdato: fredag d. 11. december 2026
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 14:00
Varighed: 2 fredage
Alle undervisningsgange
fredag d. 4. december 2026 Kl. 12:15 - 14:00
fredag d. 11. december 2026 Kl. 12:15 - 14:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 320,-