- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1871
Paradis på jord Havernes kulturhistorie
Ved lektor em., ph.d. Karin Esmann Knudsen, SDU
Haver indeholder fra gammel tid en forestilling om paradis. Forskellige haveformer afløser hinanden gennem historien, og de afspejler alle på en eller anden måde ønsket om at skabe en guddommelig eller evig orden. Også de haver der skildres i skønlitteraturen, er udtryk for en længsel eller en idealtilstand, der ytrer sig forskelligt til forskellige tider.
Denne forelæsning vil med eksempler fra haver over hele Europa og med inddragelse af litteraturens og kunstens haver forsøge at forstå disse paradisforestillinger, fra middelalderens klosterhaver over renæssancens lysthaver og barokkens fremvisninger af magt, til romantikkens følsomme naturgroede haver og den aktuelle mangfoldighed af haveformer og diskussioner om at rumme den vilde natur i haverne.
Hvordan kommer paradisforestillingen til udtryk i vores haver i dag, hvor der i lyset af aktuelle udfordringer med klimaforandringer og biodiversitet tales om haven som levested for en mangfoldighed af arter?
Karin Esmann Knudsen har udgivet bogen Paradis på jord. Havernes kulturhistorie (U Press, 2019).
Holdinfo
Hold: 1871
Startdato: torsdag d. 29. april 2027
Slutdato: torsdag d. 29. april 2027
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 29. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)
Pris: Kr. 200,-