Kurv
0
Kunst, arkitektur og design

Rammen om det gode liv - og livet inden for rammen Arkitektur i det danske velfærdssamfund

Ved lektor, ph.d. Martin Søberg, professor, dr.phil. Peter Thule Kristensen, begge ved Det Kgl. Akademi, og lektor, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen, Arkitektskolen Aarhus

Danske arkitekter har været afgørende for udviklingen af den velfærdsstat, der blev påbegyndt med Kanslergadeforliget i 1933 og for alvor tog form i efterkrigstiden. Arkitekturhistorikerne Martin Søberg, Jannie Rosenberg Bendsen og Peter Thule Kristensen følger denne udvikling gennem en række nedslag i arkitekturhistorien fra 1930-1975. Et gennemgående spørgsmål er, hvordan arkitekturen gav den danske udvikling en unik karakter sammenlignet med andre lande.

Hvordan kom velfærdsstaten til at se ud? Det kan man blandt andet aflæse i de boliger, skoler og bykvarterer, der blev opført fra 1930’erne og frem. I tre forelæsninger følger vi udviklingen i dansk arkitektur og byggeri gennem nogle af de store forandringer, der prægede det danske samfund. Vi ser på boliglovgivningens betydning for nye boligformer og moderne boligbebyggelser, på institutioner som et vigtigt velfærdsbyggeri og på, hvordan industrialiseringen forandrede både byggemetoder og arkitektur. Vi undersøger også saneringen af de ældre, tætte og ofte usunde bykvarterer – og spørger, hvilke forestillinger om det gode liv, den moderne bolig og den gode by der lå bag.

Tilsammen fortæller forelæsningerne historien om, hvordan arkitekturen blev en central del af opbygningen af det danske velfærdssamfund.

1: 1930-45 (MS)

2: 1945-60 (JRB)

3: 1960-75 (PTK)

Rammen om det gode liv - og livet inden for rammen
Nedrivning af Adelgade, København.

Holdinfo

Hold: 1875

Startdato: mandag d. 24. maj 2027

Slutdato: mandag d. 7. juni 2027

Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00

Varighed: 3 mandage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 24. maj 2027 Kl. 16:15 - 18:00
2. undervisningsgang
mandag d. 31. maj 2027 Kl. 16:15 - 18:00
3. undervisningsgang
mandag d. 7. juni 2027 Kl. 16:15 - 18:00

Sted: Universitetsbiblioteket i Fiolstræde Fiolstræde 1, 1171 København K Lokale: Foredragssalen, 1. sal

Pris: Kr. 420,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.