Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Kunst, arkitektur og design

Riddersalssamtale: Brygger J.C. Jacobsen og Laura Jacobsen

Ved professor em., dr.phil. og dr.jur. Ditlev Tamm og professor em., dr.phil. Birgitte Possing, begge KU 

Moderator: Redaktør, cand.mag. Tore Leifer, Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum

Få, om nogen, har haft så stor betydning for både dansk kultur-, samfunds- og erhvervsliv som ægteparret J.C. og Laura Jacobsen.

Carlsbergs grundlægger, brygger Jacobsen, havde fra begyndelsen en levende interesse for samfund og politik, deltog aktivt i begivenhederne omkring folkestyrets indførelse og var i perioder folkevalgt politiker i Borgerrepræsentation og Rigsdag. Men det er i høj grad også som mæcen, hans betydning har rakt op til vor tid: Som indstifter af Carlsbergfondet og som manden bag genopførelsen af det nedbrændte Frederiksborg Slot og oprettelsen af Det Nationalhistoriske Museum på stedet.

I skyggen bag denne driftige mand står imidlertid hustruen Laura - en kvinde, der virker til at have delt sin mands værdier og ambitioner og været en endog meget initiativrig aktør og netværksskaber. Men også en kvinde, der var indstillet på at følge tidens normer og forblive i baggrunden.

Men hvordan skal vi i dag vurdere de to ægtefællers forhold og betydningen af deres respektive indsatser - har samtiden og eftertiden tegnet det korrekte billede af J.C. og Laura?  Både Tamm og Possing har skrevet om brygger J.C. og hans hustru Laura Jacobsen og for få år siden argumenterede Possing for behovet for radikalt at revidere billedet af deres indbyrdes forhold. Hvordan ser hun og Tamm på forholdet mellem de to ægtefæller i dag? Og hvilken betydning har de hver især haft i dansk kulturhistorie?

Om riddersalssamtalerne

Riddersalssamtalerne er en ny og anderledes måde at rette fokus mod Danmarks kultur og historie. I løbet af samtaler med nogle af landets fremmeste eksperter fremhæves og diskuteres afgørende begivenheder, personligheder og idéer, der har formet Danmark.

Arrangementerne finder sted i den smukke og historiske Riddersal på slottet og rundes af med en lettere servering og et glas vin fra restaurant Rabarbergaarden Slottet. Billet til dette arrangement indbefatter entré til museet hele den pågældende dag.

Frederiksborg Slot er i sig selv et stykke danmarkshistorie og danner desuden ramme om Nationalhistorisk Museum, der formidler 500 års danmarkshistorie gennem en enestående samling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri.  

Riddersalssamtale: Brygger J.C. Jacobsen og Laura Jacobsen
Foto af Birgitte Possing: Laura Stamer. Foto af Ditlev Tamm: Simon Klein-Knudsen

Holdinfo

Hold: 1840

Startdato: tirsdag d. 16. september 2025

Slutdato: tirsdag d. 16. september 2025

Tidspunkt: Kl. 16:00 - 17:45

Varighed: 1 tirsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 16. september 2025 Kl. 16:00 - 17:45

Sted: Frederiksborg. Nationalhistorisk Museum Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød Lokale: Riddersalen

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.