- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1845
Temadag: Agnes og Harald Slott-Møller Moderne middelalder
Ved udstillings- og formidlingschef, ph.d. Mette Houlberg Rung og museumsinspektør, ph.d. Lejla Mrgan, begge Frederiksborg Nationalhistorisk Museum
Kunstnerparret Agnes og Harald Slott-Møller vendte omkring år 1900 blikket mod middelalderen. Gennem folkeviser, middelaldermotiver, bibelske motiver og nationalfortællinger forsøgte de at forstå og forandre den tid, de selv levede i. I perioder var de så politisk aktive, at de ikke havde tid til at male, og i andre var produktiviteten så stor, at det har resulteret i monumentale malerier, fyldt med karakterer fra viser og legender.
Men Agnes og Harald Slott-Møller fylder i den grad også selv i deres kunst. De var to ildsjæle, der i deres samtid blev beskrevet som ”et glubsk fællesvæsen”. Historien om deres liv og kunstneriske virke giver indblik i to kunstnere, der arbejdede med og imod den danske kunstscene fra 1880 til deres død i 1937. Agnes og Harald Slott-Møller havde en fælles ideologi: At styrke en national identitet gennem en fortryllende kunst, der drager sin inspiration fra middelalderen.
Temadagen tager udgangspunkt i museets særudstilling om ægteparret Slott-Møller.
Prisen er inkl. frokost fra café Rabarbergaarden Slottet, kaffe i pauserne og entre til museet.
Holdinfo
Hold: 1845
Startdato: tirsdag d. 19. januar 2027
Slutdato: tirsdag d. 19. januar 2027
Tidspunkt: Kl. 10:00 - 14:30
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 19. januar 2027 Kl. 10:00 - 14:30
Sted: Frederiksborg Nationalhistorisk Museum Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød Lokale: Rosen
Pris: Kr. 690,-