Temadag: Cobra-loftet på Sophienholm

Ved museumsinspektør, ph.d. Jens Tang Kristensen, Museum Sønderjylland

I 1949 holdt kunstnersammenslutning Cobra international kongres i Frederiksholmhytten i Bregnerød, opført af en gruppe unge arkitektstuderende i 1936. I sensommeren 1949 fik en del af Cobra-kunstnerne, takket være Elsa Gress, mulighed for at låne hytten gratis. Her deltog en gruppe med bl.a. Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Mogens Balle og Stephen Gilbert, og flere havde deres familier med. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts 13-årige datter Vibeke deltog således sammen med Asger Jorns søn Klaus i den spontane udsmykning af hyttens vægge, lofter og døre.

Hytten eksisterer ikke længere, men det udsmykkede loft er restaureret og installeret i en vognremise ved Sophienholm Kunsthal.

På denne temadag får du historien om Cobra-loftet og en bredere introduktion til Cobra-gruppen.

Cobra – Om slangen i efterkrigstidens paradis!

Den 8. november 1948 blev den internationale, og i dag anerkendte kunstnerbevægelse Cobra stiftet, i forbindelse med afviklingen af en surrealismekonference, som fandt sted i Paris.

Traditionelt opfattes Cobra som en homogen gruppe bestående af kunstnere fra Danmark, Belgien og Holland, heraf navnet som udgør forbogstaverne i de respektive landes hovedstæder. Men som vi skal se, var bevægelsen dissemineret og sammensat, og den rummede desuden kunstnere fra mange lande såsom USA, England, Frankrig, Island og Japan.

I forelæsningen ser vi hermed nærmere på, hvordan Cobra var en fragmentarisk gruppe, bestående af både billedkunstnere og forfattere med stærke rødder i mellemkrigstidens avantgarde. Disse forbindelser til navnlig dadaismen og surrealismen ses i værker af såvel ikoniske Cobra-navne som Asger Jorns, Carl-Henning Pedersens, Eugene Brands, Karel Appels og Henry Heerups kunst, men spores også blandt de tidligere marginaliserede kvindelige Cobra-kunstnere som Sonja Ferlov Mancoba og Else Alfelt.