- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1837
Vilhelm Lundstrøm Kubisme, krøller og klassicisme
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen
Få historien om en af dansk modernismes absolutte sværvægtere, Vilhelm Lundstrøm (1893-1950). I slutningen af 1910’erne gjorde Lundstrøm sig voldsomt bemærket med kubistiske eksperimenter og papkassebilleder, der satte dansk kunst på den anden ende. Var det genialt, et svindelnummer, eller var kunstneren mon sindssyg? ”Jeg havde ikke forventet, der blev sådan en ballade ud af det”, sagde Lundstrøm.
Efter hans kubistiske fase fulgte i første halvdel af 1920’erne hans krøllede, ekspressive periode, hvor han malede svungne former med kraftige farver og brede penselstrøg. Det krøllede udtryk veg for stramme former og klassisk ro i midten af 1920’erne. Lundstrøm malede nu monumentale modelbilleder og opstillinger med appelsiner, kander, bøger osv. – ofte på en evighedsblå baggrund. Han havde betrådt et frugtbart felt, hvorfra han eksperimenterede videre resten af sit liv. Lundstrøm balancerede kontrasterende former, farver, lys og mørke.
Hans billeder opfattedes som moderne, rationel skønhed og stod sig godt i en moderne boligindretning med lys, luft, og funktionalistisk design. Rebellen var blevet til bærer af den gode smag.
Holdinfo
Hold: 1837
Startdato: onsdag d. 7. april 2027
Slutdato: onsdag d. 28. april 2027
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00
Varighed: 4 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 7. april 2027 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 14. april 2027 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 21. april 2027 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 28. april 2027 Kl. 10:15 - 12:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Scherfig, 1.sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 560,-