- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1719
Filosofisk litteratur Solvej Balles Om udregning af rumfang
Ved ph.d. Line Norman Hjorth
Hvordan kan litteratur læses som filosofi, og på hvilken måde kan filosofiske perspektiver belyse litteraturen? I dette forløb skal vi læse og arbejde med Solvej Balles romanserie Om udregning af rumfang og undersøge, hvilke filosofiske perspektiver der står centralt i romanerne, samt hvordan vi kan forstå dem og romanseriens anliggende bedst muligt.
I romanserien følger vi Tara Selter, som bliver ”fanget” i den 18. november. Vi oplever et brud i tid gennem et enkelt menneskes erfaring, hvilket rejser en række interessante eksistentielle spørgsmål. Til at begynde med tematiseres de eksistentielle overvejelser psykologisk og individuelt, eftersom Tara for det meste er alene og bliver isoleret fra sin omverden. Efterhånden som Tara bevæger sig ud i verden, møder hun andre mennesker, der oplever den samme dag gentage sig. I de møder skrives romanseriens samfundskritik frem: Gruppen af mennesker, der sidder fast i tiden, skaber egne små samfund, og de tilegner sig et andet og mere kritisk blik på, hvordan livet leves i den fremadskridende tid, som vi kender den.
Spørgsmål om, hvad tid er og hvad tid gør, har beskæftiget filosoffer i århundreder. Men fremfor alene at gruble, giver Solvej Balle os et konkret og tankevækkende eksempel på, hvordan tiden – og med den alt vi tager for givet – virker ind i et konkret menneskes hverdagsliv. Hvilke eksistentielle spørgsmål bliver presserende, når tiden går i stå? Og hvordan ændrer og udvikler disse sig, i takt med hovedkarakterens omstændigheder?
Forløbet er godt egnet for dem, der er på jagt efter nye perspektiver på sig selv, sit liv og litteraturen.
Holdinfo
Hold: 1719
Startdato: torsdag d. 5. november 2026
Slutdato: torsdag d. 10. december 2026
Tidspunkt: Kl. 14:15 - 16:00
Varighed: 6 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 5. november 2026 Kl. 14:15 - 16:00
torsdag d. 12. november 2026 Kl. 14:15 - 16:00
torsdag d. 19. november 2026 Kl. 14:15 - 16:00
torsdag d. 26. november 2026 Kl. 14:15 - 16:00
torsdag d. 3. december 2026 Kl. 14:15 - 16:00
torsdag d. 10. december 2026 Kl. 14:15 - 16:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)
Pris: Kr. 840,-
Se mere