- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1705
Fra Homer til Shakespeare Grundmodul 1 i litteraturhistorie
Ved postdoc, ph.d. Mathias Hindkjær-Overgaard, KU
Den vestlige litteraturhistorie tager sin storslåede begyndelse med den græske antik og Homers store værker om Odysseus’ hjemrejse og Den Trojanske Krig. Vi følger litteraturens rejse fra Grækenland til Romerriget og videre til middelalderens franske ridderromaner, før vi ender i den engelske renæssance. Vi skal se, hvordan litteraturen udvikler sig sideløbende med gamle imperiers fald og nyes opståen. Samtidig får vi indblik i kærlighedsdigtningens højdepunkt hos Dante og Petrarca, opfindelsen af essaygenren ved Montaigne og Shakespeares etablering af det moderne drama.
Glæd jer til at stifte bekendtskab med litterære helte som Achilleus, Gargantua og Lancelot alt imens vi bliver klogere på litteraturens evne til at give form til erfaringen af at være menneske i forskellige kulturer til forskellige tider.
Hvad er et grundmodul?
Grundmodulerne giver dig mulighed for at lære hele litteraturens historie at kende i kronologisk orden over flere semestre. Du kan starte ved grundmodul 1 eller springe på lige den periode, du interesserer dig mest for. Der forudsættes ikke deltagelse i de øvrige grundmoduler.
Holdinfo
Hold: 1705
Startdato: mandag d. 15. februar 2027
Slutdato: mandag d. 19. april 2027
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 8 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 15. februar 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 22. februar 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 1. marts 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 8. marts 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 15. marts 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 5. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 12. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 19. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Scherfig, 1.sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 1120,-