- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1702
Kend dine klassikere: Marcel Proust
Ved ph.d. Neal Ashley Conrad
Bliv revet rundt i den store moderne franske romanforfatter Marcel Prousts nådesløse og komiske stil. Vi tager udgangspunkt i hans hovedværk, mastodontklassikeren På sporet af den tabte tid, der står som en milepæl i litteraturhistorien, for at blotlægge Prousts dybe indblik i det enkelte menneskes drømme, erindring, lykke og død – og ikke mindst i det enkelte menneskes selvbedrag, som gennemsyrer hans værk og menneskesyn. Vi undersøger forfatterens liv og værk, hvordan han holdt sig på sporet af lykken og hvordan han befandt sig i en konstant undersøgelse af, hvad sansning, tid og erindring er – og ikke mindst af, hvad stor skrivekunst kan.
Hvad skal der egentlig til for, at et værk får betegnelsen ’klassiker’? Hvilke litterære kvaliteter lever værkerne op til, hvordan skriver de sig ind i verdenslitteraturen og hvordan bliver de til værker, som litteraturhistorien står på skuldrene af? Verdenslitteraturen er spækket med indflydelsesrige stemmer, og i en række enkeltstående forelæsninger kan du høre om nogle af de allerstørste. I foråret kan du høre om feministen og modernisten Virginia Woolf, romantikeren og realisten Thomas Mann og om Marcel Prousts dybe indblik i det enkelte menneske drømme og erindringer.
Holdinfo
Hold: 1702
Startdato: torsdag d. 27. maj 2027
Slutdato: torsdag d. 27. maj 2027
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 27. maj 2027 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)
Pris: Kr. 200,-