Kurv
0
Litteratur og sprog

Kirsten Thorups univers

Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet

Kirsten Thorup er en af vor tids mest betydningsfulde samfundskritiske forfattere. Hendes romaner foregår hyppigst i et realistisk genkendeligt univers, som fungerer som historisk bagtæppe for tekstens handling og for de problemer, som Thorup ønsker at sætte under debat. Hendes årtier lange forfatterskab kan altså læses som en rejse gennem eviggyldige tematikker.

Thorups litterære univers er domineret af kvindefigurer, der befinder sig i et eksistentielt kaos. De føler sig ofte rodløse og splittede, men drømmer om kærlighed og nærvær. Men kærligheden mennesker imellem er ikke nødvendigvis forløsende, den kan også føre til fortabelse. I denne forelæsningsrække vil vi undersøge, hvordan Thorup iscenesætter sine kvindefigurer.

Vi lægger ud med at læse Førkrigstid (Gyldendal, 2006), der sætter fokus på angsten for en potentiel katastrofe, som både lurer skjult bag idyllen i hovedpersonens private liv og på den store historiske scene. Vi skal herefter arbejde med de nyeste romaner Indtil vanvid, indtil døden (Gyldendal, 2020) og Mørket bag dig (Gyldendal, 2023), der er exofiktive beretninger om et autentisk kvindeliv under 2. Verdenskrig. Vi fortsætter med Bonsai (Gyldendal, 2001), der omvendt kan læses som en autofiktiv beretning om et katastrofalt ægteskab, mens romanerne Baby (Gyldendal, 1973) samt Himmel og helvede (Gyldendal, 1982) er kritiske velfærdsfortællinger, som udstiller faldgruberne i storbylivet og de mange eksperimenter med selvudvikling, som fandt sted i kølvandet på ungdomsoprøret. Vi afslutter med Erindring om kærlighed (Gyldendal, 2016), der er en roman om det komplicerede og uforløste kærlighedsforhold mellem en mor og en datter.

Kirsten Thorups univers

Holdinfo

Hold: 1704

Startdato: torsdag d. 6. februar 2025

Slutdato: torsdag d. 27. marts 2025

Tidspunkt: Kl. 14:15 - 16:00

Varighed: 8 torsdage, OBS - Vandrehold

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
torsdag d. 6. februar 2025 Kl. 14:15 - 16:00
2. undervisningsgang
torsdag d. 13. februar 2025 Kl. 14:15 - 16:00
3. undervisningsgang
torsdag d. 20. februar 2025 Kl. 14:15 - 16:00
4. undervisningsgang
torsdag d. 27. februar 2025 Kl. 14:15 - 16:00
5. undervisningsgang
torsdag d. 6. marts 2025 Kl. 14:15 - 16:00
6. undervisningsgang
torsdag d. 13. marts 2025 Kl. 14:15 - 16:00
7. undervisningsgang
torsdag d. 20. marts 2025 Kl. 14:15 - 16:00
8. undervisningsgang
torsdag d. 27. marts 2025 Kl. 14:15 - 16:00

Sted: CBS - Lindevang St. (Metro), Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg Lokale: DH.C.1.03. 1. sal

Pris: Kr. 1120,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6
Kim Byvald

Læs mere om
Kim Byvald

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.