Ved cand.mag. Ditte Marie Nesdam-Madsen
Set gennem kvindernes øjne er krig sjældent heroisk eller storslået. I den del af krigslitteraturen, der er skrevet fra kvindernes synsvinkel, er vi ofte langt fra slagmarken, hvor tiden fyldes op med en pinefuld venten på de elskede, der skal vende hjem fra krig, samt hverdagslivets og hjemmets svære opretholdelse i krigens kaos. Litteraturen beretter dog også om de kvinder, der bevæger sig ud af hjemmet og ud i krigen som soldater, partisaner eller andre aktører, hvor deres køn gør dem synlige og udsatte og deres deltagelse ofte negligeres, hånes eller regnes for intet. Fælles for kvindernes erfaring er, at deres historier i mange år ikke blev fortalt, og at deres beskrivelser af krig er rå, men realistiske. I dette forløb bevæger vi os fra krigene i Mellemøsten over beretninger fra danske kvinder under besættelsen til Svetlana Aleksijevitjs beskrivelser af kvindelige soldaters deltagelse i 2. Verdenskrig set gennem litteratur og beretninger fra, om og af kvinder.
- Kvinderne i Levanten
Om Libanons borgerkrigslitteratur og poesi fra Syrien og Palæstina - De danske kvinder under besættelsen
Partisaner og stikkere i førstehåndsberetninger og litteratur - Kvinderne ved fronten
Svetlana Aleksijevitjs Krigen har ikke et kvindeligt ansigt
Holdinfo
Hold: 1702
Startdato: torsdag d. 12. marts 2026
Slutdato: torsdag d. 26. marts 2026
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 3 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 12. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
torsdag d. 19. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
torsdag d. 26. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: DTU, bygning 303A, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: AUD 45, stuen
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online