Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Litteratur og sprog

Litteraturens steder

Ved ph.d. Elisabeth Skou Pedersen

Litteraturen er blevet beskrevet som tidens medium - men hvad hvis den også er rummets? I denne forelæsningsrække skal vi blive klogere på, hvordan man kan læse efter og tænke på sted og rum i litteraturen som andet end blot miljø og baggrund. Hvad kan litteraturen fortælle os om den måde vi er til stede på i den virkelige verden? Kan man formidle et sted i litterær form, så læseren føler sig til stede selv? Og hvordan har stedets rolle i litteraturen forandret sig gennem historien?

Over fem gange vil skribent, foredragsholder og ph.d. i litteraturhistorie Elisabeth Skou Pedersen tage dig med på en rejse gennem litteraturens steder. Efter en introduktionsgang om stedet som begreb og fænomen i litteraturen, begynder rejsen i landskabet. Her kommer menneskets forhold til naturen til forhandling i en tid med klimakrise og nye økokritiske tekster og læsestrategier. Derefter skal vi på tur gennem storbyen med Charles Baudelaire og de andre store modernistiske flanører. Vi skal ud i verden med de store rejseskribenter og vi skal tale om litterær turisme. Til sidst skal vi helt op i fugleperspektiv, når det handler om kartografi. Her spørger vi, om litterære tekster også kan være en form for landkort og om, hvordan litteraturen kan hjælpe os med at begribe den måde, det globale og det lokale er flettet sammen i det 21. århundrede.

1. Stedet
2. Landskabet
3. Byen
4. Rejsen
5. Kortet

Litteraturens steder
Elisabeth Skou Pedersen. Foto: Maria Dønvang

Holdinfo

Hold: 1703

Startdato: onsdag d. 10. september 2025

Slutdato: onsdag d. 8. oktober 2025

Tidspunkt: Kl. 14:15 - 16:00

Varighed: 5 onsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 10. september 2025 Kl. 14:15 - 16:00
2. undervisningsgang
onsdag d. 17. september 2025 Kl. 14:15 - 16:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 24. september 2025 Kl. 14:15 - 16:00
4. undervisningsgang
onsdag d. 1. oktober 2025 Kl. 14:15 - 16:00
5. undervisningsgang
onsdag d. 8. oktober 2025 Kl. 14:15 - 16:00

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Meta (opgang K, st.)

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.