Kurv
0
Litteratur og sprog

Temauge: Dea Trier Mørch og kvindebevægelsen

Ved ph.d. Pernille Ipsen

Forfatter og billedkunstner Dea Trier Mørch (1941–2001) var en markant skikkelse i 1970’ernes kultur- og kvindehistorie. Med romanen Vinterbørn fra 1976, sit grafiske arbejde, sit virke i kunstnerkollektivet Røde Mor og et stærkt engagement i tidens samfundsdebat satte hun ord og billeder på kvinders liv, vilkår og fællesskab.

Mørch var ikke selv aktiv i den rødstrømpebevægelse, der pludseligt væltede ind over Danmark i foråret 1970. Som marxist og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra 1972-1982 mente hun, at klassekamp var vigtigere end kvindekamp. Så hvordan blev det netop hende, som kom til at skrive nogle af de vigtigste danske kvindelitterære værker?

I løbet af denne temauge trækker vi linjer mellem Dea Trier Mørchs personlige stemme og den bredere kvindepolitiske kamp og de sociale forandringer, der prægede tiden. Vi dykker ned i Mørchs forfatterskab og undersøger, hvordan hendes kunst og tekster trak på kvindebevægelsens nye fortællinger om fællesskab, krop, moderskab og frigørelse – og, ikke mindst, hvorfor hendes værker stadig taler til os i dag. Forelæsningerne er baseret på Ipsens kommende portrætbog om Dea Trier Mørch (Gyldendal, 2026).

  1. Dea Trier Mørch – billedkunstner og forfatter
    Et portræt af Dea Trier Mørchs liv og virke, fra barndommen i Nyhavn til rollen som en central stemme i 1970’ernes kulturliv.

  2. Røde Mor – kunsten i revolutionens tjeneste
    Ungdomsoprør og kunstnerkollektivet Røde Mor, hvor billedkunst, forfatterskab og musik gik hånd i hånd.

  3. Kvindebevægelsen i 1970’erne – stemmer, kampe og sejre
    Et historisk rids af den danske kvindebevægelse, set i sammenhæng med Dea Trier Mørchs kunst og engagement.

  4. Vinterbørn – moderskab, fællesskab og klassekamp
    Om den banebrydende roman Vinterbørn, der satte fødslen og kvindekroppen på dagsordenen.

  5. Dea Trier Mørchs arv – hvorfor hun stadig taler til os
    Om relevansen af hendes værker i dag, og om kvinders erfaringer og sociale fællesskaber.

 

Link til selvportræt

Temauge: Dea Trier Mørch og kvindebevægelsen
Dea Trier Mørch (1976)

Holdinfo

Hold: 1716

Startdato: mandag d. 10. august 2026

Slutdato: fredag d. 14. august 2026

Tidspunkt: Kl. 11:15 - 13:00

Varighed: man-fre

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 10. august 2026 Kl. 11:15 - 13:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 11. august 2026 Kl. 11:15 - 13:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 12. august 2026 Kl. 11:15 - 13:00
4. undervisningsgang
torsdag d. 13. august 2026 Kl. 11:15 - 13:00
5. undervisningsgang
fredag d. 14. august 2026 Kl. 11:15 - 13:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indg via porten til gården)

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.