Ved lektor em., ph.d. Lars Handesten, SDU
At rejse er at leve. Det er efterhånden noget af en kliche, men den rummer alligevel en sandhed for de fleste af os. Vi rejser for et godt ord. Og rejser vi ikke selv, så hører og læser vi om andre, der gør. Vi ser rejseprogrammer og læser rejseberetninger og romaner med rejsende helte og kommer på den vis de mest fantastiske steder hen – og vi fortæller gerne andre om vores egne rejser undervejs.
Men hvad er det, der driver os? Er det flugt eller længslen efter det vidunderlige og autentiske liv?
Forelæsningsrækken griber tilbage til de store opdagelsesrejsende og de arketypiske rejsende i litteraturen og fører linjen ind i vores egen tid præget af masseturisme. Målet er at sætte vores egen rejseaktivitet i et kulturhistorisk og aktuelt perspektiv.
- Rejsen som livsstil
Rejsen i tal og aktuelle opfattelser af rejsen – i annoncer, rejseprogrammer og essays som bl.a. nobelpristageren Olga Tokarczuks Rejsende og Alain de Bottons Kunsten at rejse - Rejsen som fortælling
Om dannelsesrejser, journalistiske rejser; inspiration og underholdning fra H.C. Andersen til Verdensdamerne på DR – og om betydningen af vores egne rejseanekdoter for identitetsdannelse og fællesskabsfølelse - Rejsen som livsform og symbol
Religiøse, filosofiske, etiske, psykologiske og poetiske aspekter
Holdinfo
Hold: 1706
Startdato: onsdag d. 4. november 2026
Slutdato: onsdag d. 18. november 2026
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 3 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 4. november 2026 Kl. 16:15 - 18:00
onsdag d. 11. november 2026 Kl. 16:15 - 18:00
onsdag d. 18. november 2026 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Scherfig, 1.sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 420,-
Se mere