Ved ph.d. Bent Lindow
Igennem de sidste 250 millioner år af Jordens historie er forskellige grupper af landlevende hvirveldyr gang på gang vendt tilbage til havet: Hvaløgler, svaneøgler, havkrokodiller, havskildpadder, mosasaurer, havslanger, hvaler og sæler. De var og er mangfoldige og succesfulde, og nogle udviklede sig til enorme kæmper, der er blandt de største kendte dyr på vores planet.
De mange udfordringer ved et nyt liv i saltvand medførte omfattende tilpasninger og ændringer i anatomi og fysiologi. Det samme tilpasningsmæssige pres betød, at vidt forskellige dyregrupper gentagne gange ’fandt’ de samme evolutionære løsninger – eller helt unikke løsninger. Ganglemmer blev til luffer, nye ryg- og halefinner blev udviklet og æglæggende dyr blev levendefødende.
Over tre forelæsninger gennemgår vi de mest succesfulde grupper blandt fortidens og nutidens havlevende hvirveldyr, og ser på hvordan evolutionen formede disse landdyr til på ny at kunne leve i havet.
Københavns Folkeuniversitet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Københavns Folkeuniversitet og efter afholdelse sender Københavns Folkeuniversitet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget. Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1521
Startdato: tirsdag d. 5. maj 2026
Slutdato: tirsdag d. 19. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 5. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 12. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 19. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indg via porten til gården)
Pris: Kr. 420,-
Se mere