- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1510
Natur og univers
Planetære grænser Et redskab til miljøforvaltning på globalt niveau
Ved professor, ph.d. Katherine Richardson, KU
Klima- og biodiversitetskriserne viser, at fortsat samfundstrivsel ikke er mulig, medmindre vi aktivt begynder at forvalte vores forhold til Jorden som en helhed. En sådan forvaltning kræver, at vi på verdensplan anerkender grænserne for menneskelig påvirkning af de kritiske processer i jordsystemet. Dvs. at vi bliver enige om, hvor meget påvirkning er ’for meget’. Planetære Grænser (PB) identificerer grænserne for den menneskelige påvirkning af det globale miljø baseret på den tilgængelige videnskabelige evidens. Den nyeste PB opdatering viser, at seks ud af ni grænser er overskredet, og at presset stiger på alle PB processer med undtagelse af den menneskelige påvirkning af jordens ozonlag. Menneskets påvirkningen af ozonlaget var ved at overskride den planetære grænse i 1990’erne, men takket være global forvaltning, er grænseværdien nu tilbage på et acceptabelt niveau.
Til denne forelæsning forklares forskningen bag de planetære grænser, og hvordan de kan understøtte global miljøforvaltning.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet, og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1510
Startdato: mandag d. 1. september 2025
Slutdato: mandag d. 1. september 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 1. september 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.22 (bygning 7, opgang A)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10