Ved lektor, ph.d. Troels Harmark, NBI
Teoretisk fysiker Troels Harmark tager jer med på en rejse om tidens gåde, og om nogle af de største og mest grundlæggende spørgsmål man kan stille. Hvordan ved vi egentlig, at tiden findes? Er alting forudbestemt, eller kan verden overraske? Er tiden den samme for alle? Hvad er tidens oprindelse?
Det handler om tidens relativitet, og hvordan tid er forbundet med bevægelse. At tiden kan stå stille på kanten af et sort hul. Om universets tid. Om tidens retning og entropiens vækst. At vores univers er et ud af mange. Og om hvordan tidens oprindelse måske er forbundet til vores eksistens som levende væsner.
Program:
1. Undervisningsgang vil være fokuseret på, hvad tid er, startende med dets forbindelse til bevægelse, Newtons bevægelseslove og i særdeleshed Einsteins relativitetsteori. Underviseren vil komme ind på, at tiden i en vis forstand står stille på kanten af et sort hul, og at universet har en fælles tid, takket være universets bevægelse beskrevet af relativitetsteorien.
2. Undervisningsgang vil være fokuseret særligt på kvantefysik og entropi. Mens kvantefysik i en vis forstand kan beskrive verden som deterministisk, giver entropiens væksttiden en retning. Underviseren vil dykke ned i, hvordan disse to fakta begge kan være rigtige, og det vil også bringe med til tidens oprindelse med universets oprindelse, og moderne ideer i fysik så som at universet er skabt på tilfældig vis, og hvordan det kan forklare tidens gåde.
Forelæsningsrækken er baseret på bogen På sporet af tidens gåde: Fra græsk filosofi til kanten af sorte huller og universets endeligt, Gyldendal 2025.
Holdinfo
Hold: 1504
Startdato: mandag d. 23. november 2026
Slutdato: mandag d. 30. november 2026
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 2 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 23. november 2026 Kl. 17:15 - 19:00
mandag d. 30. november 2026 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: DTU, bygning 303A, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: AUD 42, stuen
Pris: Kr. 320,-