Ved analytiker, cand.scient.pol. Emil Sondaj Hansen, Tænketanken Europa
USA befinder sig i en periode med dyb politisk polarisering, hvor konflikter om identitet, elitekritik og demokratiske institutioner fylder mere end nogensinde før.
I denne forelæsning tager Emil Sondaj Hansen deltagerne med til USA gennem sine erfaringer fra et år på Harvard – midt i den historiske konflikt mellem Donald Trump og et af verdens mest prestigefyldte universiteter.
Første del af forelæsningen ser nærmere på den dramatiske præsidentvalgkamp i 2024. Her analyseres blandt andet, hvordan demokraterne undervurderede en voksende tillidskrise i den amerikanske befolkning, og hvilken rolle pandemien og sociale spændinger spillede for den politiske udvikling. Gennem møder og analyser af centrale aktører i amerikansk politik belyses spændingsfeltet mellem klasse, identitet og politisk mobilisering.
I anden del rettes blikket mod konflikten mellem Donald Trump og Harvard. Hvorfor blev netop dette universitet et symbolsk mål for kritikken af de amerikanske eliter? Og hvorfor kunne angrebene få så stor resonans i den politiske offentlighed?
Forelæsningen giver et indblik i hverdagen på et af verdens førende universiteter i en periode præget af intens politisk konflikt, hvor spørgsmål om ytringsfrihed, akademisk ansvar og personlig risiko pludselig blev konkrete.
Afslutningsvis løftes perspektivet til Europa: Hvad betyder udviklingen i USA for vores egne demokratier? Og hvordan skal Europa navigere i en verden, hvor USA – i stigende grad – selv er præget af politisk opbrud?
Holdinfo
Hold: 1103
Startdato: lørdag d. 31. oktober 2026
Slutdato: lørdag d. 31. oktober 2026
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:15
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 31. oktober 2026 Kl. 10:15 - 14:15
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 360,-