Kurv
0
Samfund

Fodbold, magt og image Saudi-Arabiens globale strategi

Ved ph.d., postdoc, Fannie Agerschou-Madsen, RUC

BEMÆRK ÆNDRET DATO I FORHOLD TIL KATALOGET

Cristiano Ronaldo i Saudi-Arabien. Ambitioner om at afholde VM i fodbold i 2034. Massive investeringer i internationale klubber og ligaer. I de senere år er Saudi-Arabien blevet en markant aktør i den globale fodboldverden.

Men hvorfor investerer landet så massivt i sport og underholdning?

Og hvad fortæller det om landets politiske strategi?

I denne forelæsningsrække ser vi nærmere på, hvordan fodbold bliver brugt som et redskab i Saudi-Arabiens internationale profilering. Staten forsøger aktivt at skabe et nyt globalt image af landet som moderne, åbent og ungdomsorienteret – og sport spiller en central rolle i denne fortælling.

Med afsæt i aktuel forskning undersøger forelæsningen, hvordan fodbold fungerer som en del af en bredere strategi for nation branding. Store sportsbegivenheder, internationale stjernespillere og nye underholdningsprojekter er ikke kun sport – de er også politiske signaler til både omverdenen og landets egen befolkning.

Samtidig rejser udviklingen en række spørgsmål: Kan sport ændre verdens syn på et land? Hvad betyder det, når autoritære stater investerer massivt i global underholdning? Og hvilke spændinger opstår der mellem fortællingen om modernisering og de politiske realiteter i landet?

Forelæsningerne giver et indblik i, hvordan sport, kultur og geopolitik i stigende grad flettes sammen i kampen om global indflydelse.

Fodbold, magt og image

Holdinfo

Hold: 1126

Startdato: tirsdag d. 22. september 2026

Slutdato: tirsdag d. 29. september 2026

Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00

Varighed: 2 tirsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 22. september 2026 Kl. 16:15 - 18:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 29. september 2026 Kl. 16:15 - 18:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.