Ved højskolelærer, cand.scient. Matti Bendix, Den Internationale Højskole
Hvorfor er nogle kroppe mere accepterede end andre? Hvilke ideologier og magtstrukturer ligger bag eksklusion og kontrol af bestemte kroppe – historisk og i dag? Og hvad gør systematisk eksklusion ved mennesker, der falder uden for normen?
Over to forelæsninger undersøger Matti Bendix, hvordan kroppe bliver undertrykt, kontrolleret og usynliggjort, når de afviger fra samfundets forestillinger om det “rigtige”. Med afsæt i kritiske teorier som queer studies, disability studies, madness studies, whiteness studies og anti-fatness studies analyseres, hvordan sociale normer og magtstrukturer producerer og fastholder ekskluderende processer.
Rækken tager udgangspunkt i tænkere som Simone de Beauvoir, Michel Foucault og Judith Butler og kobler deres ideer til konkrete historiske og nutidige eksempler: hysteri-diagnoser, tvangssterilisering, anti-fedme kampagner, transfobi, exoticering og hjemløshed.
Forelæsningerne inviterer til refleksion over spørgsmålet: Hvordan er visse kroppe blevet gjort “forbudte” – og hvordan kan vi udfordre de ideologier, der opretholder eksklusionen?
Holdinfo
Hold: 1125
Startdato: mandag d. 11. maj 2026
Slutdato: mandag d. 11. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 11. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online