Kurv
0
Samfund

Fra stuealter og streaming (B) Hvorfor vi aldrig har stolet på fjernsynet, men vi vil savne det, når det er væk

Ved cand.mag. Johannes Fogtmann, tv-anmelder på Weekendavisen

I dag taler vi nostalgisk om monokulturen: dengang hele nationen samledes foran skærmen til Matador eller Venner. Men da fjernsynet blev født i efterkrigstiden, frygtede man netop den fælles bevidsthed, det kunne skabe. Ville vi alle begynde at gå i takt – og ende i en slags kulturel ensretning?

Fjernsynet har gennem sin historie været omgærdet af bekymringer og skepsis: at det indoktrinerede, gjorde os dummere eller voldeligere. Samtidig har det været en samlende kulturinstitution, i Danmark båret af public service-idealer, i USA af seertal og reklamer.

Johannes Fogtmann følger udviklingen fra Skadestuen og Venner i 1990’erne til DR Dramas seerrekorder, Game of Thrones som måske den sidste store tv-begivenhed – og frem til nutidens fragmenterede medievirkelighed med YouTube, TikTok og splittede fællesskaber.

Forelæsningen viser, hvordan fjernsynets historie hele tiden har afspejlet samfundets frygt for, hvad vi kan udvikle os til – og giver perspektiver på, hvad fremtiden kan bringe for vores fælles skærmoplevelser.

Fra stuealter og streaming (B)

Holdinfo

Hold: 1131

Startdato: tirsdag d. 7. april 2026

Slutdato: tirsdag d. 7. april 2026

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 tirsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 7. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: DTU, bygning 303A, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: AUD 43, stuen

Lukket for tilmelding

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.