Ved lektor, ph.d. Anders La Cour, CBS
Frivillige yder en enorm indsats i det danske samfund. Men frivillighed er ikke bare gratis arbejdskraft. Den bygger på lyst, engagement og ønsket om at gøre en forskel – og netop derfor kan den være vanskelig at organisere og lede.
Med afsæt i bøgerne Frivillighedens logik og dens politik (Samfundslitteratur, 2014) og Sommerfugleledelse – fem trin til at lede frivillige mellem frihed og struktur (Samfundslitteratur, 2026) undersøger lektor Anders la Cour, hvad der kendetegner frivillighedens særlige logik, og hvad der sker, når organisationer og offentlige myndigheder forsøger at mobilisere, organisere og lede den.
Hvordan skaber vi stærke fællesskaber, som mennesker har lyst til at engagere sig i? Hvordan giver vi frivillige frihed og samtidig skaber retning? Og hvordan leder man mennesker, som netop er frivillige, fordi de selv bestemmer over deres engagement? Aftenen giver nye perspektiver på frivillighedens muligheder, paradokser og ledelsesudfordringer.
Holdinfo
Hold: 1136
Startdato: tirsdag d. 18. maj 2027
Slutdato: tirsdag d. 18. maj 2027
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 18. maj 2027 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 200,-