Ved cand.scient.soc. Emilia van Hauen
Lige nu er der fire – og snart fem – generationer på de fleste arbejdspladser, og det kan skabe en masse udfordringer. Både hos lederne og blandt kollegaerne.
Især de unge stiller nye krav til arbejdsmiljø og work-life balance og spørgsmål ved den hierarkiske organisation. Mens de ældste naturligt gerne vil respekteres for deres erfaring og viden, har småbørnsforældrene brug for fleksibilitet i hverdagen, og de midaldrende er enten ved at afvikle lidt på ambitionerne eller netop sætte ild i dem.
Aftens forelæsning belyser alle disse generationers særtræk, styrker og skyggeside og giver indsigt i, hvordan man kan omforme generationskløften til et generationsløft ved at se på generationsdynamikken som en gave. Som alle har gavn af.
Hør også hvordan vi kan spejle vores samtid ved at gå fra et bundent til et frit fællesskab, hvorfor de unge ikke er sarte men derimod lever under nogle vilde vilkår, og hvorfor guru-ledelse inkluderer alle. Ved at forstå alle generationer og lære af de unge, bygger man ikke blot en bro mellem medarbejdere i alle aldre – man ruster sig også til fremtidens arbejdsplads og den nye form for ledelse, som snart bliver normen.
Forelæsningen er både informativ og underholdende, og den vil gennem historier og eksempler afdække, hvad der driver alle generationerne, og hvorfor vi skal lytte særskilt til de unge, så man i fællesskab kan skabe det bedste arbejdsmiljø for alle. Forelæsningen er baseret på van Hauens seneste bestseller Generationen der skal redde verden... med lidt hjælp fra os andre. Forstå hvordan de unge Z'ere skaber vores fremtid. Gyldendal januar 2024.

Holdinfo
Hold: 1130
Startdato: tirsdag d. 30. september 2025
Slutdato: tirsdag d. 30. september 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 30. september 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: DTU, Bygning 208, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: AUD 54 (byg. 208, st.)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10