Ved lektor, ph.d. Rasmus Elling, KU
Iran er det gamle Persien. Et gammelt kulturrige, der i dag er mest kendt for sin islamiske republik og landets støtte til terrorgrupper som Hizbollah og Hamas. I sommer bombede Israel og USA Iran, og præstestyret er presset af internationale sanktioner. Dets leder er gammel, og den islamiske revolution synger måske på sidste vers. Hør den førende danske Iran-forsker Rasmus Elling udlægge situationen i Iran og vurdere, om landet ser ind i en lysere fremtid.
Om arrangementerne
Måske er menneskerettigheder, krigen i Ukraine, klimakrise, situationen i Gaza og Donald Trumps uforudsigelighed slet ikke de allervigtigste temaer for folk og politik alle steder på kloden? Måske er perspektivet på begivenhederne i andre lande helt anderledes end vores?
Der er risiko for at få morgenkaffen lidt galt i halsen, hvis du tager morgenmaden på Vor Frue Plads med Politikens Marcus Rubin hver fredag otte gange i foråret.
Bliv taget til et nyt land, når Rubin i samtale med en forsker drøfter, hvad der optager og bekymrer befolkningen dét sted, og hvordan de hastige magtforskydninger på verdensplan bliver aflæst og forstået på netop de breddegrader.
Prisen inkluderer en kop kaffe og en bolle med ost.
Holdinfo
Hold: 1156
Startdato: fredag d. 17. april 2026
Slutdato: fredag d. 17. april 2026
Tidspunkt: Kl. 08:00 - 09:00
Varighed: 1 fredag
Alle undervisningsgange
fredag d. 17. april 2026 Kl. 08:00 - 09:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal
Pris: Kr. 150,-
Se mere