Kinas udfordrende århundrede

Ved lektor, cand.phil., ph.d. Bent Nielsen, KU, professor em. ph.d. Jørgen Delman, KU, lektor, cand.scient.pol., ph.d., Camilla Tenna Nørup Sørensen, Forsvarsakademiet, cand.mag. Casper Wichmann, KU og lektor, cand.mag., ph.d. Mikkel Bunkenborg, KU

Kursusleder: Jørgen Delman

Er Kina på vej til at leve op til sit navn som 'Riget i Midten' eller begynder fundamentet for den kinesiske model at krakelere under vægten af tidens store udfordringer? Det 21. århundrede er blevet kaldt Asiens århundrede, men med Kina som dominerende regional stormagt bliver det måske især Kinas århundrede. Kinas magt og indflydelse er vokset med rekordfart efter fire årtiers økonomisk og social udvikling af verdenshistorisk kaliber. Men nye udfordringer tårner sig op, og der er kommet ridser i den kinesiske lak. I de seneste år har især COVID19 håndteringen, krigen i Ukraine og forholdet til både USA og Taiwan udfordret det kinesiske kommunistpartis lederskab og troværdighed såvel som Kinas økonomiske fremgang. Mens kriserne hober sig op, vil Kina dog fortsætte med at øve international indflydelse på sin egen måde, både økonomisk, politisk og militært. Forelæsningsrækken ser på de interne og eksterne drivkræfter bag Kinas nye magtposition samt på hvilke muligheder og udfordringer, Kina aktuelt har for at kunne agere i rollen som verdensmagt og samtidig sikre stabilitet og opbakning på hjemmefronten.

1. 100 år med Kinas Kommunistparti: Kinas politiske system, politiske forandringer og regimets legitimitet (JD)
Kinas politiske system har vist sig at være leveringsdygtigt og modstandsdygtigt, selv under interne uenigheder og pres udefra. Forelæsningen fokuserer på det politiske systems arkitektur og bæredygtighed. Hvordan er parti-staten indrettet, hvordan håndterer systemet politiske udfordringer og forandringer, herunder udskiftningerne i topledelsen i 2020, hvordan agerer systemet under pres, og hvordan håndteres intern og ekstern kritik? Endeligt diskuteres det, om parti-statssystemet er legitimt, hvor er det på vej hen, og er der 100 år mere i bøssen?

2. Kinas Kommunistiske Partis holdning til historiske kinesiske tankeretninger og religion (BN)
Kinas leder, Xi Jinping, har de senere år som den første kommunistiske topleder fremhævet værdien af konfucianismen og andre traditionelle træk ved Kinas intellektuelle historie, men uden at forkaste Marx, Lenin og Mao. Samtidig har han også fået sine egne ideer føjet til listen af kommunistiske ideologiske koryfæer. Ved siden af den officielle ideologi varetager KKP forvaltningen af de fem officielt anerkendte religioner plus et ukendt antal såkaldte sekter, der bekender sig til alt fra forskellige former for kristendom til semi-religiøse kropsfokuserede discipliner som fx Falun Gong. Forelæsningen ser på, hvordan KKP balancerer mellem disse tilsyneladende modsatrettede tendenser i det moderne Kina.

3. Kina som ny stormagt: På vej mod en ny verdensorden? (CTNS)
Kina træder nu for alvor i karakter som stormagt – men hvilken type stormagt er Kina? Og hvad karakteriserer den (nye) verdensorden, der er under udvikling? Med udgangspunkt i en analyse af Kinas ’opstigen’ som stormagt, tager forelæsningen fat i diskussionen om, hvilken udvikling i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der tegner sig fremadrettet, og hvilke implikationer og udfordringer, det rejser for USA og Europa, og herunder specifikt Danmark.

4. Taiwan - og konflikten over Taiwanstrædet (CTNS)
Forelæsningen fokuserer på Taiwans nyere politiske historie med et svar på, hvordan vi gik fra nationalisternes nederlag i den kinesiske borgerkrig i 1949 til udvikling af Asiens i dag stærkeste demokrati. Det fører til en analyse Taiwans aktuelle internationale position og på konflikten over Taiwanstrædet med fokus på Taipeis forsøg på at manøvrere i den tiltagende stormagtskonfrontation mellem Kina og USA. Taiwanstrædet fremhæves ofte som det sted, hvor der er størst risiko for udviklingen af en militær konflikt mellem USA og Kina - vi diskuterer den risiko, og hvordan den kan mindskes.

5. Kinas teknologiske ambitioner – drivkræfter og udfordringer (CW)
Nye teknologier skal føre Kina helt ind i det 21. århundrede, og samtidig sikre landets fortsatte økonomiske vækst. Forelæsningen fokuserer på, hvad der driver Kinas teknologiske udvikling, hvad der udfordrer den samt betydningen af konkurrencen med og modsvaret fra udlandet, specielt USA.

6. Fra globalisering til afkobling: Kinas rolle i en ny økonomisk verdensorden (MB)
Kinesiske virksomheder har i det 21. århundrede investeret massivt i at etablere sig uden for Kinas grænser, hvor de engagerer sig i handel, råstofudvinding, og opførelse af infrastrukturprojekter. Det er i særdeleshed Kinas rolle i Afrika, der har nydt vestlige mediers bevågenhed, men Kina har efterhånden interesser over hele kloden. I takt med denne globalisering af Kinas økonomi er de kinesiske projekter i udlandet imidlertid også begyndt at møde større modstand og med USA's handelssanktioner under Trump, begyndte man at tale om muligheden for at afkoble Kina. Forelæsningen kredser om globalisering og afkobling som forbundne processer og søger med udgangspunkt i konkrete eksempler på kinesiske projekter i Afrika og Centralasien at give et bud på hvilken global rolle Kina vil spille i fremtiden.