Kinas udfordrende århundrede

Ved lektor, cand.phil.,ph.d. Bent Nielsen, KU, professor em. ph.d. Jørgen Delman, KU, lektor, cand.mag., ph.d. Mikkel Bunkenborg, KU, cand.mag., ph.d. Peter Harmsen, cand.merc.pol. Erik Wernberg Tougaard og lektor, cand.scient.pol., ph.d., Camilla Tenna Nørup Sørensen, Forsvarsakademiet

Er Kina på vej til at leve op til sit navn som Riget i Midten eller begynder fundamentet for den kinesiske model at krakelere under vægten af tidens store udfordringer? Det 21. århundrede er blevet kaldt Asiens århundrede, men med Kina som dominerende regional stormagt bliver det måske især Kinas århundrede. Kinas magt og indflydelse er vokset med rekordfart efter fire årtiers økonomisk og social udvikling af verdenshistorisk kaliber. Men nye udfordringer tårner sig op, og der er kommet ridser i den kinesiske lak. I de seneste år har især COVID19 håndteringen, krigen i Ukraine og forholdet til både USA og Taiwan udfordret det kinesiske kommunistpartis lederskab og troværdighed såvel som Kinas økonomiske fremgang. Mens kriserne hober sig op, vil Kina dog fortsætte med at øve international indflydelse på sin egen måde, både økonomisk, politisk og militært. Forelæsningsrækken ser på de interne og eksterne drivkræfter bag Kinas nye magtposition, samt på hvilke muligheder og udfordringer, Kina aktuelt har for at kunne agere i rollen som verdensmagt og samtidig sikre stabilitet og opbakning på hjemmefronten.

1. Kinas Kommunistiske Partis holdning til historiske kinesiske tankeretninger og religion (BN)

Kinas leder, Xi Jinping, har de senere år som den første kommunistiske topleder fremhævet værdien af konfucianismen og andre traditionelle træk ved Kinas intellektuelle historie, men uden at forkaste Marx, Lenin og Mao. Samtidig har han også fået sine egne idéer føjet til listen af kommunistiske ideologiske koryfæer. Ved siden af den officielle ideologi varetager KKP forvaltningen af de fem officielt anerkendte religioner plus et ukendt antal såkaldte sekter, der bekender sig til alt fra forskellige former for kristendom til semi-religiøse kropsfokuserede discipliner som fx Falun Gong. Forelæsningen ser på, hvordan KKP balancerer mellem disse tilsyneladende modsatrettede tendenser i det moderne Kina.

2. Kinas politiske system, politiske forandringer og regimelegitimitet (JD) 

Kinas politiske system har vist sig at være leveringsdygtigt og modstandsdygtigt, selv under interne uenigheder og pres udefra. Forelæsningen fokuserer på det politiske systems arkitektur og bæredygtighed. Hvordan er parti-staten indrettet, hvordan håndterer systemet politiske udfordringer og forandringer, herunder udskiftninger i topledelsen, hvordan agerer systemet under pres, og hvordan håndteres intern og ekstern kritik? Endeligt diskuteres det, om parti-statssystemet er legitimt, og hvor er det på vej hen?

3. Fødevarer og tillid i nutidens Kina (MB) 

Fødevaresikkerhed har længe været en hovedpine for både myndigheder og forbrugere i Kina, og mælkeskandalen i 2008 var blot et lavpunkt i en række af hændelser med farlige fødevarer. Mens myndighederne presser på for at sikre sporbarhed og certificering, inspirerer løftet om en transparent produktion og distribution af fødevarer begrænset tillid, og forbrugerne forfølger derfor en række alternative strategier, herunder personlige relationer til producenter og sælgere, gør-det-selv-landbrug og adgang til særlige fødevarer produceret til privilegerede grupper. Baseret på feltarbejde i Kina fokuserer forelæsningen på fødevarer i Kina som et felt, hvor statslige strategier for overvågning og kontrol mødes med folkelige taktikker.

4. Taiwan – og konflikten over Taiwanstrædet(PH) 

Forelæsningen fokuserer på Taiwans nyere politiske historie med et svar på, hvordan vi gik fra nationalisternes nederlag i den kinesiske borgerkrig i 1949 til udvikling af Asiens i dag stærkeste demokrati. Det fører til en analyse Taiwans aktuelle internationale position og på konflikten over Taiwanstrædet med fokus på Taipeis forsøg på at manøvrere i den tiltagende stormagtskonfrontation mellem Kina og USA. Taiwanstrædet fremhæves ofte som det sted, hvor der er størst risiko for udviklingen af en militær konflikt mellem USA og Kina – vi diskuterer den risiko, hvordan den kan mindskes, og hvad vi kan forvente, nu Trump igen er blevet USA’s præsident. 

5. Kinas teknologiske ambitioner – drivkræfter og udfordringer (EWT) 
Nye teknologier skal føre Kina helt ind i det 21. århundrede og samtidig sikre landets fortsatte økonomiske vækst. Men kan landet realisere sit mål om at blive en teknologisk supermagt i 2049, som det står fremsat i dets industripolitiske planer? Forelæsningen fokuserer på, hvad der driver Kinas teknologiske udvikling, hvad der udfordrer den, og hvilken rolle Kinas innovationsøkosystem spiller i at opdyrke de kinesiske tech-giganter. Forelæsningen dykker ned i de industri- og innovationspolitiske planer, samt specifikke case-studier af nye teknologiske satningsområder som elbiler, robotter og kunstig intelligens. Endelig vil forelæsningen kigge på betydningen af Kinas konkurrence med og modsvar fra Europa og USA.

6. Kina som ny stormagt: På vej mod en ny verdensorden (CTNS)
Kina træder nu for alvor i karakter som stormagt – men hvilken type stormagt er Kina? Og hvad karakteriserer den nye verdensorden, der er under udvikling? Med udgangspunkt i en analyse af Kinas ’opstigen’ som stormagt, tager forelæsningen fat i diskussionen om, hvilken udvikling i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der tegner sig fremadrettet, og hvilke implikationer og udfordringer, det rejser for USA og Europa, og herunder specifikt Danmark.