Når ny viden bliver geopolitik Om videnskabsdiplomati og retten til viden

Ved professor, ph.d. Helle Porsdam, KU, og professor, ph.d. Casper Andersen, KU

Videnskabelig viden har altid bevæget sig på tværs af landegrænser. Forskere samarbejder internationalt, stater bruger forskning til at opbygge relationer, og forskningsmiljøer forsøger i fællesskab at løse globale udfordringer inden for blandt andet sundhed, klima og teknologi. Men vidensdeling er også et spørgsmål om politik, magt og adgang. Og i en verden præget af voksende geopolitiske spændinger, øget fokus på militærforskning og et internationalt AI-kapløb er det ikke givet, at lande ønsker at dele deres viden og forskningsresultater med hinanden.

Over to forelæsninger undersøger professor Helle Porsdam og professor Casper Andersen videnskabsdiplomati og retten til viden fra hver sin vinkel.

1. Videnskab på tværs af grænser. Diplomati, samarbejde og retten til viden
   Ved Helle Porsdam

Vi stiller skarpt på videnskabsdiplomatiet historisk, kulturelt og politisk og undersøger, hvordan videnskabeligt samarbejde kan skabe forbindelser på tværs af lande og politiske konflikter. Samtidig sætter vi fokus på retten til videnskab. Hvem har ret til at få adgang til, deltage i og få gavn af den viden, som forskningen frembringer?

2. Videnskabsdiplomati fra det globale syd. Kritiske perspektiver på en fælles fremtid
   Ved Casper Andersen

Vi vender blikket mod det globale syd, hvor geopolitiske spændinger, militærforskning og det internationale AI-kapløb får stadig større betydning. Internationale forskningssamarbejder foregår ikke på lige vilkår: Hvem sætter retningen, hvem finansierer forskningen, og hvem får del i resultaterne? Vi undersøger de globale skævheder i videnskabsdiplomatiet og deres betydning for adgangen til ny og nødvendig viden.