Ved forskningsstipendiat, ph.d. Ulrik Lyngs, University of Oxford
Digitale platforme er skabt til at fastholde vores opmærksomhed – ofte på bekostning af vores koncentration, trivsel og frie valg. Men hvordan kan vi som individer og som samfund genvinde kontrollen?
Med afsæt i et årtis forskning i digital selvkontrol og praktisk erfaring fra tusindvis af deltagere i Reduce Digital Distraction-workshoppen tilbyder Ulrik Lyngs en forelæsningsrække i tre dele:
- Workshop: Praktiske værktøjer til at reducere digitale distraktioner – afprøv metoderne selv.
- Psykologien bag distraktion: Hvorfor falder vi for clickbait og overvældes af notifikationer? Indsigt i hjernens mekanismer og de tricks, der udnytter vores stenalderhjerner.
- Samfundets ansvar: Hvilke strukturelle ændringer skal til, så vi ikke overlades til at navigere alene? Hvordan kan regulering, design og fælles normer skabe digital frihed for alle?
Ulrik Lyngs bygger på sin forskning ved Oxford og KU, og hans arbejde viser, hvordan vi kan designe digitale miljøer, der understøtter menneskelig trivsel frem for afhængighed. Forelæsningsrækken giver både praktiske redskaber og store perspektiver: fra det enkelte menneskes kamp mod distraktion til samfundets muligheder for at skabe en ny digital infrastruktur.
Københavns Folkeuniversitet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Københavns Folkeuniversitet og efter afholdelse sender Københavns Folkeuniversitet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget. Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1124
Startdato: tirsdag d. 28. april 2026
Slutdato: tirsdag d. 12. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 28. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 5. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 12. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)
Pris: Kr. 420,-
Se mere