Ved professor, ph.d. Peter Lauritsen, AU
I Danmark har vi over 1,5 million overvågningskameraer. Der opsamles konstant digitale spor, og flere hundrede registre indeholder detaljerede oplysninger om vores sundhed, sociale forhold, økonomi, bevægelsesmønstre, præferencer og meget, meget andet.
Vi har med andre ord så meget overvågning, at det ikke længere giver mening at spørge, om vi kommer til at leve i et overvågningssamfund. Det gør vi allerede. Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan dette samfund skal indrettes.
I denne forelæsning kortlægger vi det danske overvågningssamfund og ser nærmere på forskellige former for overvågning, især ift. videoovervågning og registerovervågning. Vi undersøger, hvad overvågningen betyder for os som borgere, og hvilke muligheder og problemer der følger med, når stadig større dele af vores liv bliver registreret og dokumenteret.
Til sidst vender vi tilbage til det centrale spørgsmål: Hvis overvågningssamfundet allerede er en realitet, hvordan sørger vi så for, at det bliver indrettet så godt, ansvarligt og demokratisk som overhovedet muligt?
Holdinfo
Hold: 1105
Startdato: tirsdag d. 2. marts 2027
Slutdato: tirsdag d. 2. marts 2027
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 2. marts 2027 Kl. 17:15 - 20:00
Sted: CBS - Frederiksberg St. (Metro), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Lokale: S12, stuen (CA STUDIEPARTNER & A-KASSE)
Pris: Kr. 250,-