Ved postdoc, ph.d. Katrine Bindesbøl Holm Johansen, SDU
Manosfæren er de senere år blevet et stadig mere udbredt begreb i den offentlige samtale. Men hvad dækker det egentlig over – og hvem er de mænd, der søger mod de online fællesskaber, som forbindes med manosfæren?
Manosfæren er en paraplybetegnelse for en række forskellige online mandefællesskaber, som trods betydelige indbyrdes forskelle deler en kritik af feminismen og en forestilling om, at dens indflydelse har ændret mænds position i samfundet.
Med afsæt i etnografiske studier ser vi nærmere på danske mænd med erfaring fra manosfæriske miljøer. Vi undersøger deres veje ind i fællesskaberne, hvilke idéer og værdier de møder dér, og hvilken betydning miljøerne kan få for deres syn på kvinder, køn og omverdenen.
Et særligt tema er seksualiseret vold og den måde, den kommer til udtryk og bliver forstået på i manosfæren. Vi ser derfor også nærmere på mændenes egne forhold til seksualiseret vold og på, hvordan forestillinger om køn, seksualitet og magt formes og forhandles i disse fællesskaber.
Holdinfo
Hold: 1108
Startdato: tirsdag d. 9. marts 2027
Slutdato: tirsdag d. 9. marts 2027
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 9. marts 2027 Kl. 17:15 - 20:00
Sted: CBS - Frederiksberg St. (Metro), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Lokale: S12, stuen (CA STUDIEPARTNER & A-KASSE)
Pris: Kr. 250,-