Ved lektor, ph.d. Kasper Grotle Rasmussen, SDU
Deep State slog John F. Kennedy ihjel. 11. september var et ”inside job”. Bill Gates og Big Pharma stod bag covid-19-pandemien, og våbenindustrien og korrupte politikere har startet krigen i Ukraine.
Konspirationsteorier er overalt og bliver heftigt debatteret på sociale medier. De kredser ofte om magt og afmagt og har fyldt meget i USA siden nationens fødsel. Men hvad er de egentlig for en størrelse? Hvad er deres historie, og hvilken betydning har de haft i USA – og i Danmark?
Vi undersøger, hvorfor mennesker tror på konspirationsteorier, hvordan de opstår og spreder sig, og hvad de fortæller om det samfund, de bliver til i. Er de en trussel mod demokratiet, eller kan der også være positive elementer i den skepsis og mistillid, de udspringer af?
Der bliver undervejs god tid til spørgsmål, kommentarer og diskussion med publikum, om alt fra de mest gakkede teorier til de reelle bekymringer, som konspirationsteorier ofte bygger på.
Holdinfo
Hold: 1107
Startdato: lørdag d. 6. marts 2027
Slutdato: lørdag d. 6. marts 2027
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:15
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 6. marts 2027 Kl. 12:15 - 16:15
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 360,-