Sekretariatet er åbent mandag og onsdag kl. 12-15 for både personlig og telefonisk henvendelse.
Kurv
0
Samfund

Trivselsøkonomi og styringen af Danmarks økonomiske politik

Ved ekstern lektor, ph.d. Filip Kiil, CBS

Hvad er trivselsøkonomi egentlig, og hvordan adskiller den sig fra den måde, økonomisk politik traditionelt udformes i Danmark? I denne forelæsningsrække introduceres deltagerne til trivselsøkonomiens idégrundlag og beslægtede tilgange som doughnut-økonomi og feministisk økonomi. Vi ser på, hvordan lande som New Zealand og Wales arbejder med alternative mål for samfundets udvikling, og hvilke overvejelser og dilemmaer disse forsøg rejser.

Samtidig undersøger vi, hvordan den økonomiske politik i Danmark planlægges og styres i praksis. Hvad er “råderummet”, og hvordan afgøres det, hvor mange penge der kan bruges på velfærd eller skattelettelser i et givent år? Hvordan fungerer Finansministeriets regnemodeller (fx MAKRO og GrønREFORM), og hvad måler de egentlig – og ikke?

Forelæsningerne ser nærmere på de kritikpunkter, som bl.a. Emma Holten og andre debattører har rejst mod den nuværende økonomiske styring, og diskuterer, om det giver mening at forsøge at sætte kroner og ører på værdien af natur, trivsel og sammenhængskraft.

Undervejs stilles spørgsmålet: Hvilke mål bør styre den økonomiske politik i Danmark? 

De tre forelæsninger i rækken er delt op i disse tre emner:

1) Introduktion til trivselsøkonomi + hvordan styres den økonomiske politik i Danmark i dag? 

2) Kritikken af den nuværende økonomiske styringsmodel og modsvar hertil. 

3) Hvordan kan trivselsøkonomi implementeres i praksis, og hvilke erfaringer har man gjort sig i andre lande? 

Trivselsøkonomi og styringen af Danmarks økonomiske politik

Holdinfo

Hold: 1130

Startdato: mandag d. 27. april 2026

Slutdato: mandag d. 11. maj 2026

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 3 mandage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 27. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
mandag d. 4. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
mandag d. 11. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus, Njalsgade 74-76, 2300 Kbh. S Lokale: 9A.0.01, Kierkegaard Aud. (bygning 9A, stuen)

Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.