VIDEN TIL TIDEN – 75 minutters forelæsning om et aktuelt emne
Ved professor, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen, KU
USA har gennemført en dramatisk militær intervention i Venezuela og fjernet præsident Nicolás Maduro fra magten. Samtidig har Donald Trump igen udtalt, at Grønland i sidste ende må være på amerikanske hænder. To begivenheder, der umiddelbart synes vidt forskellige, men som rejser det samme grundlæggende spørgsmål: Er vi på vej ind i en verdensorden, hvor stormagter åbent sætter suverænitet og folkeret til side, når deres strategiske interesser kræver det?
Indgrebet i Venezuela markerer et historisk brud med princippet om ikke-indblanding. USA har handlet uden FN-mandat og begrundet interventionen med stabilitet, sikkerhed og kontrol over kritiske ressourcer. Trumps udtalelser om Grønland peger i samme retning: Et Arktis, hvor territorier ikke først og fremmest forstås som hjem for befolkninger, men som strategiske aktiver i rivaliseringen mellem USA, Rusland og Kina.
Hvad betyder det for små stater og selvstyrende områder, når stormagter igen taler om territorium som noget, man kan overtage, kontrollere eller “sikre”? Hvad sker der med international ret, hvis magt bliver vigtigere end regler? Og hvordan skal Europa – og Danmark – navigere i en verden, hvor USA både er allieret og en potentiel udfordring?
Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab og en af Danmarks førende analytikere af international sikkerhed og stormagtspolitik, analyserer den nye globale virkelighed, hvor Venezuela og Grønland bliver symptomer på samme udvikling, stormagter tester grænserne for international orden og små samfund risikerer at blive brikker i et geopolitisk spil.
Holdinfo
Hold: 1189
Startdato: mandag d. 12. januar 2026
Slutdato: mandag d. 12. januar 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 19:30
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 12. januar 2026 Kl. 18:15 - 19:30
Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 22.0.11 (Bygning 22, stuen)
VentelisteVI ARBEJDER PÅ AT SKAFFE FLERE PLADSER
Få besked, hvis der bliver plads eller et ekstra hold oprettes.Vil du være blandt de første, som hører om særlige arrangementer, rabatter og ekstra pladser til populære forelæsninger?