Ved chefkonsulent, cand.merc.int., ph.d. Katrine Maria Lumbye, Energistyrelsens Center for Global Rådgivning
Krigen i Ukraine har forandret Europas energikort på få år. Russisk gas er i hast blevet forsøgt udfaset, forbruget er faldet, og nye leverandører har overtaget rollen som livsnerve for europæisk økonomi og energiforsyning. Men spørgsmålet er, om Europa dermed er blevet mere sikkert – eller blot har udskiftet én strategisk afhængighed med en anden.
I dag kommer en stor del af EU’s gas fra Norge og USA. Særligt USA er på få år blevet en afgørende leverandør af flydende naturgas (LNG), og energipolitik er igen blevet et spørgsmål om storpolitik, sikkerhed og magt. For hvad betyder det for Europa, hvis energiforsyningen i stigende grad afhænger af amerikanske beslutninger? Kan gas bruges som politisk presmiddel – også mellem allierede?
I denne udgave af Viden til tiden giver Katrine Maria Lumbye et klart og forskningsbaseret overblik over Europas nye energipolitiske virkelighed. Med udgangspunkt i de seneste års kriser analyserer hun, hvordan gas, geopolitik og sikkerhedspolitik hænger sammen, og hvad det betyder for EU’s handlefrihed, den grønne omstilling og Europas plads i en mere usikker verden.
Forelæsningen sætter Danmarks situation – herunder selvforsyning, naturgas og Nordsøen – ind i et større europæisk perspektiv og giver publikum redskaber til at forstå, hvorfor energipolitik i dag er udenrigspolitik.
Holdinfo
Hold: 1184
Startdato: tirsdag d. 3. februar 2026
Slutdato: tirsdag d. 3. februar 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 19:30
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 3. februar 2026 Kl. 18:15 - 19:30
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Lokale 3, 1.sal