Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Samfund

Voksende konflikter - globalisering i omvendt rækkefølge?

Ved lektor, ph.d. Lars Johannsen, AU

De sidste 50 års enorme vækst i international handel og investeringer har været en central del af globaliseringen. Men med fremvæksten af nye økonomiske stormagter, som eksempelvis Kina, og de, til stadighed, tiltagende problemer i USA og Europa, er det globale samarbejde kastet ud i en voksende konflikt, som blandt andet har medført handelskrige mellem de tre største økonomier i verden. Det ser vi på denne lørdag.

Første del dykker ned i den globale økonomis historie og etableringen af internationale organisationer, som eksempelvis Valutafonden IMF og Verdenshandelsorganisationen WTO. De har været bærere af den vestlige liberalisme, men nu udfordres de af alternative organisationer, der er etableret af BRIKS landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Anden del ser på de konsekvenser, globaliseringen har haft for stater som eksempelvis Danmark, og på den voksende konflikt hos de internationale organisationer, som søger at tilpasse sig. Vi ser desuden på, hvilke konsekvenser udviklingen har for Europa og de fattigste lande, som er klemt mellem BRIKS og USA.

Program for dagen:

Kl. 10.15 – 12.00: Udviklingen i den globale økonomi

Første forelæsning ser vi på, hvordan det globale økonomiske system blev til, og i den økonomiske orden, som blev etableret efter 2. Verdenskrig og den Kolde Krigs afslutning. Hvilken rolle har de store multinationale selskaber haft for væksten i handel og investeringer? Hør også om, hvorfor og hvordan den globale orden bliver udfordret af nye vækstøkonomier, som eksempelvis Kina og BRIKS-landene. Bliver verden kastet ud i handelskrige og uforsonlige blokke?

Kl. 12.00-12.30: Frokost (medbring selv)

Kl. 12.30-14.15: Konflikternes konsekvenser: Fremtidens internationale orden.

Anden forelæsning dykker vi ned i konsekvenserne af den alternative verdensorden. Kan de internationale organisationer reformeres og tilpasses den nye virkelighed? Hvilke konsekvenser får det for Danmark, Europe og for de fattigste lande i det globale syd? Må vi imødese, at globaliseringen afløses af regionalisering, og hvilke roller kommer det globale syd til at spille, når konflikterne vokser og globaliseringen går i bakgear?

Voksende konflikter - globalisering i omvendt rækkefølge?

Holdinfo

Hold: 1114

Startdato: lørdag d. 1. november 2025

Slutdato: lørdag d. 1. november 2025

Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:15

Varighed: 1 lørdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
lørdag d. 1. november 2025 Kl. 10:15 - 14:15

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Meta (opgang K, st.)

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.