Kurv
0
Sundhed

Aldring og multipel sclerose Hverdagsliv og trivsel

Ved ph.d. Sofie Olsgaard Bergien, KU

Danmark har verdens højeste forekomst af multipel sclerose (MS), og flere mennesker lever i dag længere med sygdommen end tidligere. Dette medfører en voksende andel af ældre, som lever med de komplekse udfordringer, som en kronisk sygdom som MS indebærer. I denne forelæsning ser vi nærmere på, hvordan mennesker med MS selv oplever at blive ældre med en kronisk, progredierende sygdom, samt hvilke faktorer der, ifølge dem, er essentielle for at opretholde et meningsfuldt hverdagsliv.

Forelæsningen bygger på ny forskning, der inddrager ældres egne fortællinger om hverdagslivet. Gennem personlige livshistorier ser vi nærmere på centrale spørgsmål som: Hvordan ser meningsfuld aldring ud for den enkelte? Hvilke strategier anvendes for at håndtere hverdagslivet og navigere i eventuelle udfordringer? Hvordan kan fysiske, sociale og kreative aktiviteter bidrage til trivsel og livskvalitet?

Aftenens forelæsning giver dig indsigt i, hvordan vi kan forstå aldring og MS i et nyt perspektiv, og hvad vi kan lære af de erfaringer, mennesker med sygdommen gør sig i deres daglige liv. Forelæsningen er for alle, der er nysgerrige på, hvordan vi kan forstå aldring og sygdom som mere end blot biologiske fænomener. Den henvender sig således både til mennesker med MS (på tværs af aldre), deres pårørende, fagprofessionelle samt andre, der har lyst til at blive klogere på ældres egne fortællinger om livet med en kronisk, progredierende sygdom.

 

Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

 

Aldring og multipel sclerose

Holdinfo

Hold: 1414

Startdato: mandag d. 10. marts 2025

Slutdato: mandag d. 10. marts 2025

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 mandag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 10. marts 2025 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus, Njalsgade 74-76, 2300 Kbh. S Lokale: 9A.0.01, Kierkegaard Aud. (bygning 9A, stuen)

Pris: Kr. 200,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.