Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Sundhed

Når spisning tager over Forstå og håndter Binge Eating Disorder

Ved dr.med., cand.psych.aut., ph.d. Jakob Linnet

Mange kender følelsen af trang til mad og at spise lidt for meget, men hvornår bliver overspisning til spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED)? Aftenens forelæsning dykker ned i BED og giver dig indsigt i de mekanismer, der styrer din adfærd – og hvordan lidelsen kan behandles.

BED er mere end bare en dårlig vane – det er en kompleks lidelse, der involverer tanker, følelser og handlinger. Triggere som stress, følelser og hjernens belønningssystem spiller en afgørende rolle, og uden den rette forståelse kan det være svært at bryde cyklussen.

Men der er håb. Gennem forskning og mange års erfaring med behandling af BED vil Jakob Linnet give dig viden om, hvordan du kan genkende mønstrene, forstå dine spisevaner og arbejde aktivt med at genoprette balancen.

I denne tankevækkende og humoristiske forelæsning deler han sin viden baseret på forskning og praksis. Du får konkrete værktøjer til at forstå og håndtere BED – og måske endda se dine spisemønstre på en helt ny måde.

Jakob Linnets bog Din hjerne snyder dig (Gyldendal 2021) kan købes på dagen.

Om underviseren: Jakob Linnet er dr.med., ph.d. og cand.psych.aut. med mere end 25 års erfaring inden for forskning og behandling af afhængighed og spiseforstyrrelser. Han leder Klinik for Ludomani og Binge Eating Disorder (BED) ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og er klinisk lektor ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.

Jakob er kendt som psykolog og foredragsholder og deltager ofte i artikler og podcasts om afhængighed, BED og neurovidenskab. Han har publiceret omkring 85 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og har bred erfaring med behandling af BED.

Når spisning tager over

Holdinfo

Hold: 1415

Startdato: torsdag d. 25. september 2025

Slutdato: torsdag d. 25. september 2025

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 torsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
torsdag d. 25. september 2025 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: CSS, Gammeltoftsgade 15, 1355 Kbh. K Lokale: 35.-1.44 (bygning 35, kælderen)

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.