- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Sundhed >
- 1416
Sundhed
Skizofreni hos unge Når sindet går i opløsning
Ved overlæge, klinisk lektor, ph.d., Karsten Gjessing Jensen, KU
Skizofreni er en alvorlig psykiatrisk lidelse, især kendetegnet ved vedvarende hallucinationer og (typisk paranoide) vrangforestillinger. Tilstanden rammer ca. 1% af befolkningen og hyppigst i alderen 18-25 år.
Når sygdommen debuterer før 18-årsalderen, kaldes det Early Onset Schizophrenia (EOS), og disse udgør ca. 5% af tilfældene.
Når skizofreni udvikles i ungdomsårene, vil billedet ofte være mere komplekst. Tilstanden udvikler sig som regel over mange år og med tiltagende mistrivsel. Selvom hallucinationer og vrangforestillinger er hyppigt forekommende, er sygdomsbilledet meget individuelt, ofte præget af voldsom angst, social isolation, ambivalens, lavt selvværd og selvdestruktiv adfærd. Tilsvarende er behandlingen kompleks og omfatter både farmakologi, psykoterapi, indsatser i familie og skole med mere.
Med udgangspunkt i lige dele evidensbaseret forskning og klinisk erfaring gennemgår forelæsningen sygdommens afgrænsning, udvikling, symptomatologi, behandlingsindsatser og anbefalinger. Forelæsningen henvender sig til alle med interesse inden for psykopatologi, psykiatri og psykofarmakologi.

Holdinfo
Hold: 1416
Startdato: tirsdag d. 9. december 2025
Slutdato: tirsdag d. 9. december 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 9. december 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10Se mere